Sjællands Teater 
Herrestræde 9 (Kontor bag teatret v. parkeringspladsen)
4200 Slagelse
Tlf. 59 59 59 88

Følg Sjællands Teater på Facebook 

Sjællands Teater – Danmarks største egnsteater

Sjællands Teater skaber og præsenterer teater til hele livet: Musikalske familieforestillinger, spændende dramaer, sommerteater under åben himmel, samfundsdebatterende ungdomsforestillinger, børneteater i øjenhøjde, comedy, shows, foredrag og udvalgte gæstespil fra andre teatre. I teatrets egenproduktioner lægges særlig vægt på ny dansk dramatik.

Vi har til huse i både Holbæk og Slagelse kommuner og turnerer i hele landet som en del af vores børne- og ungeunivers Sjællands Teater Fair Play.

Sjællands Teater blev en realitet den 1. januar 2021 som en fusion mellem Holbæk Teater og Teatret Fair Play og en indgåelse af egnsteateraftale med både Holbæk og Slagelse kommuner.

Sjællands Teater spiller i hele regionen og turnerer over hele landet.

Sjællands Teater har desuden et tæt samarbejde med Holbæk Musik- & Teaterforening.

Sjællands Teater kan i dag kalde sig Danmarks største egnsteater med 8-10 egenproduktioner om året foruden gæstespil, undervisningsforløb, stand-up, foredrag og meget mere – i alt mere end 150 arrangementer årligt!

Sjællands Teater er en selvejende institution, der beskæftiger ca. 20 fastansatte medarbejdere, to elever og et skiftende antal freelance-medarbejdere og scenekunstnere. Det årlige budget er på ca. 16 millioner kroner.

Sjællands Teater producerer og præsenterer iscenesatte oplevelser af højeste kvalitet til alle gennem hele livet. Vi ønsker at præsentere publikum for scenekunsten og dens mangfoldige udtryksformer. Du kan møde det, du allerede kender, OG du kan blive overrasket på ny.

Dit lokale teater – på hele Sjælland!

HURRA FOR DE BLÅ HUSARER, foto: Evan Hemmingsen
PALLE, POLLE & RUTH – Ude på noget, foto: Karoline Lieberkind
PING PONG – anbragt udenfor hjemmet, foto: Thomas Petri

premiumpartner