Mennesker i hjemløshed kæmper for at holde varmen – de må ikke tabe
Kirkens Korshær driver herberger, varmestuer og natcaféer i hele landet, men har både en varmestue i Slagelse og en i Skælskør, hvor mennesker i hjemløshed kan få ly, mad og varme. Men presset på pladserne er enormt, og når vejret bliver så voldsomt, som det er nu, er der desværre ikke plads til alle.
“Vi gør alt, hvad vi kan, for at få folk ind på en madras. Ingen skal være alene i kulden. Men vi ser også, at vi som samfund må tage større ansvar. Hvis vi virkelig vil hjemløshed til livs, kræver det politisk handling,” fortsætter Jeanette Bauer.