Lokale virksomheder bakkede op om fantastisk juleaften
Julen handler om fællesskab, nærvær og glæde – og netop det blev fejret med stor succes i varmestuen i Slagelse, i Kongehavecentret og i Kirke Stillinge Forsamlingshus, der var fyldt til bristepunktet. Arrangementet, kaldet Fællesjul, bød på en varm og tryg juleaften for børn, voksne og ældre, der ellers ville have haft det ekstra svært juleaften.
For femte år i træk, med undtagelse af året under COVID-nedlukningen, stod Claus Balshøj fra Kirke Stillinge Forsamlingshus i spidsen for tilberedningen af julemiddagen til de mange gæster, der i år nåede op på 169.