Sjove timer med dans
Kongegaarden inviterer alle, uanset alder og køn, til sjov og gratis danseworkshop lørdag 11. juni kl. 14-16. De to unge, professionelle dansere Mathias Augustine og Lasse Holm præsenterer ekspressiv performance-dans lavet specielt til Kongegaardens rammer. Efter deres optræden kan du selv modtage undervisning i form af en lille workshop med en koreografi, hvor alle kan være med.