Bilka Slagelse donerer overskudsvarer til udsatte borgere gennem Stop Spild
For de fleste er julen hjerternes fest. Men for tusinder af danskere rundt omkring i landet er julen også forbundet med store bekymringer over, hvordan pengene til den store aften skal findes. Derfor donerer Bilka Slagelse i år overskudsmad- og varer til foreningen Stop Spild Lokalt Slagelse, der indsamler og uddeler gratis overskudsvarer til socialt udsatte i Slagelse.