Slagelse falder i erhvervsvenlighed trods ny erhvervsstrategi
Slagelse Kommune skal på landkortet som en dynamisk og attraktiv erhvervskommune. Det var den lysende klare ambition, da kommunen i december vedtog sin nye erhvervsstrategi.
Kommunen går dog tilbage og ender i den dårligste tredjedel af kommunerne i Lokal Erhvervsvenlighed 2024. Det er ikke mindst udfordringer med den overordnede erhvervsvenlighed, som dækker over viljen til at anbefale kommunen til andre og tilfredsheden med kommunens erhvervsvenlighed.