Politirapporten
Politiet fik en anmeldelse fra svømmehallen i Slagelse om, at en badegæst havde optrådt hidsigt og utryghedsskabende. Han havde råbt op og slået til garderobeskabene, og på baggrund af signalementet fandt politiet kort efter frem til den pågældende på banegården. Det var en 19-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.