Isenstein Samlingen frem i lyset
Over 7000 værker af kunstneren Harald Isenstein er samlet i Kongegaarden i Korsør. Værkerne udstilles løbende, men fremover skal endnu flere have mulighed for at opleve værker i mindre udstillinger rundt om i landet. Kultur- og Fritidsudvalget har netop bevilget 225.000 kr. til at reaktivere samlingen, så den kan udlånes og blive mere synlig, så endnu flere dermed kan få glæde af samlingen.