Nyt nationalt symbol skal hjælpe mennesker med demens
Demens er svært at se. Derfor har Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark udviklet et nyt symbol til mennesker med demens. Symbolet er en håndsrækning, der skal gøre det tryggere for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum. Borgere eller pårørende i Slagelse Kommune kan kontakte kommunens demenskonsulenter og få et demenskit med bl.a. en broche udleveret.