Grundlovsdag og sti fejres i Halkevad Mindelund
Hashøj Sydøst, Slagelse Kommune og Naturstyrelsen inviterer til grundlovs- og indvielsesfest i Halkevad Mindelund den 5. juni kl. 13-15.
I år er det 175-året for Grundloven. Halkevad Mindelund har tidligere dannet ramme om store grundlovsfester, og den tradition bliver nu genoplivet, og samtidig bliver anledningen benyttet til at fejre åbningen af en ny-skiltet cykel- og vandrerute fra Fodsporet til Halkevad Mindelund. Fejringen sker med taler, fællessang samt lidt mad og drikke.