Politirapporten fra 2024-11-18
En 42-årig mand fra Fyn blev fredag aften anholdt på en adresse i Slagelse. Klokken 17.51 fik politiet en anmeldelse om, at en uvedkommende mand opholdt sig i en lejlighed, som var ved at blive sat i stand. Vidner tilbageholdt manden, som blev anholdt klokken 18.07. Han forklarede, at han havde lejet lokalerne, men de retmæssige ejere afviste, at det var tilfældet. Den anholdte blev sigtet for husfredskrænkelse, og han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 19.49.