Andre nyheder

Der er store kommunale forskelle i antallet af private solcelleanlæg. Pressefoto

Så mange solcelleanlæg har Slagelse

Der er store kommunale forskelle på antallet af private solcelleanlæg. Slagelse Kommune er nr. 44 på listen med 313.7 privatanlæg pr. 10.000 indbyggere, viser nyeste 2025-tal fra Energistyrelsen.
De store kommunale forskelle skal blandt andet ses i lyset af, at regler for dokumentation og byggetilladelser er forskellig fra kommune til kommune.

22. marts 2025
Motionsoasen midt i naturrastepladsen

Motionsoasen midt i naturrastepladsen

På motionsoasen finder du forskellige redskaber i naturmaterialer. Du finder en forhindringsbane til både store og små børn samt klatrevæg og mange forskellige typer af redskaber til bevægelse.
Stedet inviterer til udflugter for børnehaver, skoler, familier, men er du alene på farten, er stedet også rigtig fint til bevægelse og fordybelse. Der er vid udsigt til sø og blomstereng fra indgangen, der er lavet af et tunnelelement magen til dem anvendt til Storebæltstunnelen.

21. marts 2025
Påsken starter hos Sejers Konditori

Påsken starter hos Sejers Konditori

Hos Sejers Konditori i Slagelse er der nu ekstra god grund til at kigge forbi – de smukke og smagfulde påskeæg fra Summerbird er landet på hylderne!
Summerbird er kendt for sin økologiske kvalitetschokolade, hvor der er kælet for både smag og æstetik. Hvert påskeæg er et lille kunstværk, lavet af de fineste råvarer og fyldt med delikate smagskombinationer. Summerbird-chokolade kendetegnes af sin rene smag, naturlige ingredienser og smukke indpakning, der gør det til en oplagt gave.

21. marts 2025
Pressefoto

Kvinder med klaver og klassisk sang i Korsør

Torsdag 3. april kl. 18 i Kongegaarden kan man opleve en ung kvindelig Lied-duo, der udfordrer med solosang og klaverspil i international topklasse.
Den ambitiøse og dynamiske duo Kuslap og Friedman nyder at optræde sammen og udforske det store og interessante lied-repertoire. Lied er solosang med klaverakkompagnement og tager især udgangspunkt i verdensberømte værker af tyske og østrigske komponister fra 1800- og 1900-tallet.

20. marts 2025
Stort tillykke Bent

Stort tillykke Bent

Sydvestsjællands Kloakservice A/S har fejret firmaets første 40-års jubilæum for en af deres kære medarbejdere, nemlig Bent Olsen.
„Det er mange år – og det er virkelig flot gået, at du har kunnet holde os ud så længe… Vi ved jo godt, at det ikke altid har været lige let… men du har holdt ud, stor respekt for det.
Et jubilæum af denne kaliber fortæller rigtig meget om en person. Det vidner om en utrolig loyal, dygtig og stabil arbejdskraft – præcis som den, du gennem alle disse år har udøvet i SVS.‟

20. marts 2025
Forår på Kærlighedstien

Forår på Kærlighedstien

Snepryd blomstrer på „Kærlighedstien‟ ved Priorgade lige nu, meddeler Mette Fabel, der har sendt denne smukke fotoserie. Tusind tak!

20. marts 2025
Foto: ABW

Korsør – udviklingsplaner og havnens fremtid

Radikale Venstre foreslår, at kommunen sætter gang i undersøgelser om muligheden for at flytte Korsør havn til nyt landfæste nord for Storebæltsforbindelsens anlæg. Vi forestiller os, at industrihavnen placeres i kystområdet efter at sand fra havbunden er pumpet ind for etablering af et landanlæg til installationer for havnedrift. Der skal være landanlæg til havnedrift med pakhuse og opbevaringsplads m.m., fuldstændig som man anlagde et område i forbindelse med Storebæltsbyggeriet, hvor betonfabrik til tunnelelementer blev bygget. Området findes stadig, men i dag udnyttet til campingplads.

20. marts 2025
Foto: ABW

Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne

Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.
Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.

20. marts 2025
Strikkere og hæklere søges

Strikkere og hæklere søges

Lidt kongelige skal vores søde ældre også have lov til at være i forbindelse med 7 arrangementer med Royal side Runs i maj og juni måned.
Den 9. juni skal Korsør være en af værtsbyerne til Royal Run. Men Royal Run handler om meget mere end løb – det handler om fællesskab, glæde og bevægelse for alle aldre!
Det ser vi i Slagelse Kommune, hvor fællesskabet strækker sig langt ud over selve løbsdagen.
Frivilligkonsulent Bente Nørgaard har taget initiativ til en strikke- og hæklecafé, hvor kreative sjæle den 7. april skal lave små og store kongekroner fra 14-16.30 i Alliancehaven i Slagelse.  

19. marts 2025
Nye øjne på byen

Nye øjne på byen

Karina Steen Andersen er netop nu pr. 03.03.25 tilflyttet Slagelse og har sendt os denne fine fotoserie.
Der er bl.a. to fotos fra forleden da månen var fuld – men gemt lidt bag skyerne kl. 22.
Karina har også fotograferet butikken ved Rådhuset og solnedgangen bag VSC. Og den så smukke stationsbygning!
Velkommen til Slagelse og tusind tak for billederne!

19. marts 2025
Politirapporten fra 2025-03-10

Politirapporten fra 2025-03-10

Onsdag fik politiet to anmeldelser om, at der var smidt byggeaffald i form af tagplader, tagrenderester og asbestplader i naturen: Det ene sted er i et skovstykke ved Korsør Landevej lidt uden for Boeslunde, hvor ukendte gerningsmænd har læsset en større bunke affald af. Det samme er tilfældet på en holdeplads på Knudstrupvej uden for Sorø. Her er der smidt en 30-40 tagplader. Politiet har registreret anmeldelserne som en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven. Hvis man ser folk læsse den slags affald af andre steder end på politikredsens genbrugsstationer, så hører politiet meget gerne fra vidner på telefon 1-1-4.

18. marts 2025
Fødselsdag med kakao og eventyr

Fødselsdag med kakao og eventyr

På Slagelse Museum fejrer vi H.C. Andersens fødselsdag med en levende fortælling af hans eventyr fremført ved Gitte Stolberg, der optræder i historisk dragt.
Det foregår i museets udstilling med den historiske gade, hvor man også kan besøge en kopi af H. C. Andersens skolestue.
Gitte indleder med en kort introduktion til H. C. Andersens tid i Slagelse. Efter fortællingen er der fælles fejring med kakao, boller og flag.

18. marts 2025
Tre gratis foredrag

Tre gratis foredrag

Hvordan kan tegneserier ændre måden vi taler om og anskuer emner som krop og seksualitet? Og kan tegneserier endda ligefrem være aktivistiske og skabe kulturændringer?
Disse spørgsmål og mange andre vil blive besvaret over tre tirsdag aftener i foråret ved tre foredrag under titlen ’Fra streg til handling’.
Projektet ’Fra streg til handling’ er et samarbejde mellem Slagelse Musikhus, Slagelse Teater og Slagelse Bibliotek. Her har man inviteret tre aktuelle tegneserieskabere, som med afsæt i deres egne værker blandt andet fortæller om, hvordan tegneserier kan italesætte og nedbryde tabubelagte emner.

18. marts 2025
Broen i blåt

Broen i blåt

Mange tak til Ria Halleby for dette dejlige billede af broen med en lækker blå himmel.

18. marts 2025
Adam Saks' helt særlige soloudstilling åbnet

Adam Saks‛ helt særlige soloudstilling åbnet

I Kongegaarden udstiller Saks en række nye malerier, tegninger, skulpturer samt keramiske objekter, som han netop har skabt på keramikcenteret Guldagergaard i Skælskør under et arbejdsophold på fire uger. Her har den anerkendte og originale kunstner transformeret elementer fra sit maleriske formsprog til skulpturelle og suveræne keramiske værker med et særegent kunstnerisk udtryk. Dit Slagelse var med til ferniseringen.

18. marts 2025
Tirsdag d. 18. marts vil Storebæltsbroen lyse op i Muskelsvindfondens røde farve på mærkedagen for muskelsvind. Foto: Sund & Bælt

Storebæltsbroen i rød: Muskelsvind får sin egen mærkedag

Den 18. marts bliver en helt særlig dag for Muskelsvindfonden. For første gang nogensinde får muskelsvind sin egen mærkedag – en dag, der handler om at fejre fællesskabet, historien og om at sige tak. Dagen bliver markeret med et spektakulært syn: Storebæltsbroen lyser op i Muskelsvindfondens ikoniske røde farve.

18. marts 2025
Byrådsmedlem: Diskrimination hører ingen steder hjemme i dansk politik

Byrådsmedlem: Diskrimination hører ingen steder hjemme i dansk politik

Byrådsmedlem for Radikale Venstre i Slagelse Kommune, Christopher Trung, reagerer skarpt på regeringens beslutning om at børn adopteret af danske forældre og børn født af danske forældre, mens de er i udlandet, skal blive stillet stillet dårligere end andre danskere i forbindelse med kontanthjælp.
Den nye lov indebærer, at disse børn, trods danske statsborgerskaber, ikke ligestilles med danskfødte børn, hvis de på et tidspunkt får brug for kontanthjælp. Netop fordi de teknisk set ikke er født i Danmark, men indrejst i landet. Det gælder selv i tilfælde, hvor begge forældre er danske statsborgere, eller hvor der er tale om adopterede børn. 

17. marts 2025
Foto: ABW

Der er noget i gære på bibliotekerne

Foråret 2025 bliver en sprudlende tid, når bibliotekerne præsenterer en række arrangementer under den festlige overskrift Det tynde øl. Men tag ikke fejl! Selvom titlen kunne antyde en let omgang, så er der her tale om et program, der er alt andet end tyndt. Det er nemlig fyldt med nostalgi, historie, musik, quiz og naturligvis en god portion humor.

17. marts 2025
Foto: ABW

Gå til Masterchef på ZBC

Børn og unge kan i år bruge deres fritid på at fordybe sig i madlavning, smage og præsentation af retter. Det sker, når ZBC på Kokke- og Tjenerskolen i Slagelse holder Gå til Masterchef for fra 12 – 16 år med start i uge 18.
Forløbet strækker sig over syv mandage fra uge 18 – til uge 25 og koster 200 kroner. Her får både børn og unge mulighed for at lære nye teknikker i
et professionelt køkkenmiljø.

17. marts 2025
Korsør Havn!

Korsør Havn!

Tusind tak til Katja Sørensen for det skønne foto taget den 8. marts – Korsør Havn!

17. marts 2025