Nyt tværgående samarbejde skal skabe mere fleksible uddannelsesveje
Det skal være lettere for unge voksne i Slagelse Kommune og på Vestsjælland at gennemføre en videregående uddannelse, der passer til arbejdsmarkedets behov. Derfor har Slagelse Kommune i samarbejde med Roskilde Universitet, Zealand og Professionshøjskolen Absalon startet “Educational Pathways Zealand”, som netop har modtaget støtte fra Region Sjælland.