Sjællands Teater byder på et væld af gode oplevelser i sæson 2024-25
Sjællands Teater er klar til at slå dørene op til en spritny sæson med masser af gode oplevelser i Slagelse Kommune. Publikum kan glæde sig til teaterforestillinger for både børn, unge og voksne, samt til stand-up med nogle af Danmarks sjoveste komikere.
I august lægges ud med gratis Shakespeare til folket, når det anmelderroste kompagni SHAKES lægger vejen forbi Amphiteater Frederikshøj med forestillingen TROILUS & CRESSIDA.