Sundhedsudvalget har vedtaget justeringer i tildelingsmodel for støtte til frivilligt socialt arbejde
Hvert år afsætter Slagelse Kommune §18-midler, som foreninger kan søge til frivilligt socialt arbejde. Sundhedsudvalget har netop vedtaget justeringer til tildelingsmodellen, som træder i kraft i forbindelse med ansøgningsrunden for 2025.
De væsentligste justeringer i tildelingsmodellen er, at Sundhedsudvalget fremover har besluttet, at der hvert år kan reserveres midler til en specifik målgruppe for et år ad gangen. Sundhedsudvalget har besluttet, at når puljen for 2025 åbner 17. juni 2024, så er 300.000 kr. af puljen reserveret til aktiviteter målrettet fællesskaber for og med ældre.