Sidste etape af sporfornyelsen mellem Slagelse og Korsør
Jernbanen mellem København og Korsør er en af landets travleste jernbanestrækninger, og det slider på skinnerne. begyndelsen af juni tager Banedanmark derfor hul på sidste etape af arbejdet med at forny sporene på strækningen mellem Slagelse og Korsør.
“Nu begynder den sidste og mere krævende del af sporfornyelsen, hvor de store sporfornyelsesmaskiner kommer på hårdt arbejde. Vi skal blandt andet justere 26,5 kilometer spor og sporskifter på strækningen. Samtidig bliver banen gjort klar til fremtidens klimavenlige eltog og det nye digitale signalsystem, hvor togene kører hurtigere, tættere og smartere,” siger Eva Marie Paaske, der er anlægschef i Banedanmark.