Region Sjælland vil huse ny styrelse
En ny styrelse placeret i Region Sjælland vil bidrage til et varigt løft af arbejdsmarkedet og dermed også hjælpe til at fastholde regionen som et godt sted at bo, leve og arbejde. – Vi kan finde en god placering til den nye styrelse, så den hurtigst muligt kan flytte ind og starte sit arbejde. Region Sjælland ligger centralt og godt placeret i forhold til København, og så er Region Sjælland den region, der har færrest statslige arbejdspladser i forhold til antal indbyggere. Derfor mener jeg også, det vil være oplagt at flytte de statslige arbejdspladser til vores region, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.