Bibliotekernes Bogæderklubber slår dørene op til en ny sæson
Hvis du elsker gode bøger, kan lide at diskutere, hvad du læser og går i fjerde, femte eller sjette klasse, så skal du seriøst overveje at blive optaget blandt ”Byens Bedste Bogædere”.
Det er en af de allerbedste klubber for børn og det kan flere års Bogædere skrive under på. To af drengene fra sidste sæson fortæller enstemmigt ”Det er sjovt at være med, så kan du lide at læse og mangler noget at lave, så kom. Der er altid inspiration til bøger – og slik”.