Byvandring i Slagelse
På turen rundt i byen med Slagelse Museum er der historier om nogle af de menneskeskæbner, f.eks. borgmesteren og Falckmanden, som krigen formede. Almindelige mennesker levede under højst ualmindelige forhold, og folk kæmpede for deres egen overbevisning – for eller imod tyskerne. Tidligere naboer og venner blev til fjender, hvilket havde fatale konsekvenser for nogle ved besættelsens ophør.