Nyt idrætstilbud til seniorer er godt i gang i Slagelse
Efter en succesrig opstart er ’Motion og Fællesskab’ nu i fuld gang i UV Hallen. Det foregår hver tirsdag kl. 10-12, hvor seniorer i Slagelse kan mødes om masser af gode grin, sjove idrætsaktiviteter og hyggeligt samvær.
Forskning viser, at regelmæssig motion, socialt samvær og mental stimulering bidrager fundamentalt til, at seniorer kan fastholde et liv med kvalitet, selvstændighed og glæde. Det er lige netop, hvad ’Motion og Fællesskab’ tager udgangspunkt i.