Konference sætter fokus på fremtidens ældreliv
Hvordan kan ældrelivet i Slagelse Kommune se ud i fremtiden? Det vil en konference den 17. april med oplæg, paneldebat og fremtidsværksteder være med til at give et blik på.
Konferencier Mette Walsted Vestergaard vil føre deltagerne igennem dagen, som vil byde på bl.a. oplæg om Den nye ældrereform og selvbestemmelse i ældreplejen, paneldebat med repræsentanter fra byrådet, Ældrerådet og Ældresagen samt fremtidsværksteder, hvor alle kan give sine input til, hvordan man forestiller sig ældrelivet i 2035. Livsstilseksperten Anne Glad runder konferencen af med et nyt blik på fremtidens ældre.