Motion og fællesskab for seniorer i formiddagstimerne
Et nyt, lokalt samarbejde mellem DGI og Firmaidræt Slagelse garanterer sved på panden, masser af gode grin og hyggeligt samvær for seniorer i Slagelse. Samarbejdet går under navnet ’Motion og Fællesskab’ og byder på to timers aktivitet hver tirsdag formiddag i UV Hallen i Slagelse.
Konceptet har allerede mere end 300 aktive hold med flere tusinde deltagere fordelt over hele landet – og nu også lokalt i Slagelse.