Unik og farverig jul i Kongegaarden
Torsdag 19. december kan man opleve den særlige duo Bjarke Mogensen og Mathias Heise, der spiller virtuost på de usædvanlige instrumenter accordeon og kromatisk mundharpe.
“I januar søsatte vi det nye format Kongegaardskoncerten for at sikre, at landets bedste musik og lydkunst kan opleves i vores intime koncertsal med Steinwayflygel og god akustik. Efter ni forrygende, og ofte udsolgte koncerter, afslutter vi nu årets koncertrække med den usædvanlige duo Bjarke Mogensen og Mathias Heise,
der spiller på henholdsvis accordeon og kromatisk mundharpe”, siger Henrik Broch-Lips, der er leder af Kunsthal Kongegaarden i Algade i Korsør.