VK VESTSJÆLLAND OG VOLLEYBALL DANMARK AFHOLDER DM FOR U15-HOLD
Lørdag og søndag danner Spar Nord Arena rammerne for dette års Danmarksmesterskaber for både piger og drenge i U15-rækken. Det er Volleyball Danmark, der står bag afholdelsen af diverse U-DM’er med en lokal klub som arrangør af stævnet.
VK Vestsjælland har i år fået æren af at afholde turneringen for de ti pige- og drengehold, og klubben har god erfaring med lige netop denne typer stævner. For hvert år afholder klubben et af landets største ungdomsstævner indenfor volleyball, REMA 1000 Cup, i Slagelse Kommune. Her deltog mere end 800 spillere og trænere i 2024 med over 150 frivillige fra VK Vestsjælland til at varetage de mange opgaver.