Slagelse Kommune vil helt i top som erhvervsvenlig kommune
Ambitionen er klar i den nye Erhvervsstrategi byrådet vedtog 18. december. Slagelse Kommune skal på landkortet som en dynamisk og attraktiv erhvervskommune. Og der skal handling bag ordene. Erhvervsvenligheden skal i top og den private beskæftigelse øges, hvilket 23 konkrete tiltag skal sikre. Erhvervsstrategien præsenteres for lokale virksomheder på stor Nytårskur 5. januar i Korsør Kulturhus.