Slagelse får 5,3 mio. kr. til håndholdt hjemløseindsats på ungeområdet
Social- og Boligstyrelsen har givet Slagelse Kommune tilsagn om 5,3 mio. kr. til at udvikle en håndholdt indsats målrettet unge hjemløse. Pengene skal bruges til arbejde med den såkaldte Intensive Case Management-metode (ICM), hvor unge hjemløse får en intensiv og skræddersyet indsats, som passer til den enkeltes situation og behov. Erfaringer viser, at netop den metode er effektiv, når det handler om at hjælpe unge ud af hjemløshed.