Besættelsen, nationalt og internationalt – og i Slagelse
Engelske agenter påvirkede det danske modstandsarbejde under besættelsen 1940-45. Det skete ikke kun på nationalt niveau, den engelske interesse i Danmark havde også betydning for begivenhederne lokalt i Slagelse.
På byvandringen løfter vi blandt andet sløret for, hvor meget den pæne borgmester Melgaard viste om, hvad der foregik, og hvorfor en modstandsmand fra rolige Slagelse havnede i København sammen med en engelsk SOE-agent i en udbombet lejlighed? Kan vi overhovedet snakke om besættelsen i et lokalt perspektiv, eller hænger det hele meget tættere sammen? Og hvis ja, var Slagelse faktisk så rolig og betydningsløs som først antaget?