Politirapporten
Det var tilsyneladende meget magtpåliggende for en 34-årig mand at komme ind i en opgang på Rosenvænget i Nakskov klokken 1.44 natten til tirsdag. I hvert fald bankede han så hårdt på ruden i indgangsdøren, at den smadrede. Minuttet efter holdt en politipatrulje imidlertid foran adressen, og den 34-årige blev anholdt og sigtet for hærværk. Han virkede noget beruset, og derfor blev han taget med til politistationen, hvor han kunne hvile lidt ud.