Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en mand havde stjålet bestik fra en cafe på Schweizerpladsen, men nu blev tilbageholdt på stedet. Det var en 62-årig mand fra Sorø, som erkendte at have nappet et sæt med kniv og gaffel, som han forklarede, at han skulle bruge hos sig selv. Mens politiet optog anmeldelsen, henvendte en anden mand sig og anmeldte, at den 62-årige dagen forinden havde stjålet to salt- og pebersæt fra en nærliggende cafe, hvilket fremgik af overvågningsbillederne. Den 62-årige blev herefter sigtet for begge tyverierne.