Slagelse-foreninger skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten
Danmarks Idrætsforbund har fundet de første foreninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Slagelse skal Slagelse Gymnastikforening, Slagelse Hockey Klub og Slagelse Håndboldklub samarbejde om at få flere børn og unge aktive i foreningerne og styrke de nuværende idrætsmiljøer.