Sjælland og Lolland-Falster ligger på en andenplads
Knap halvdelen af opgaverne indenfor vej og park i kommunerne på Sjælland og Lolland-Falster blev i 2022 udført af private virksomheder. Greve er områdets topscorer med hele 80 pct. af vej- og parkopgaverne, der udføres af private virksomheder, mens Solrød, Odsherred og Kalundborg løser omkring to ud af tre af disse opgaver via et offentlig-privat samarbejde. I Faxe, Slagelse, Sorø og Guldborgsund er det kun omkring en tredjedel af de driftstekniske opgaver, som løftes af private virksomheder.