Oplev Skygningerne på Slagelse Museum
Skygningerne er sjove og mystiske væsener, der er flyttet ind på Slagelse Museum i udstillingen MIG & MIN BY.
Museets formidler er guide, når vi går ind i Skygningernes verden, kikker ind i deres hjem, finder hemmelige skatte under jorden, besøger byens torv og butikker, der sælger alt, hvad hjertet begærer. Vi besøger også pølsevognen og serverer pølser over disken.
Bagefter er der fri leg og mulighed for at undersøge Skygningernes verden i eget tempo.