Nej tak til biogas- og pyrolyseanlæg i Rosted
Slagelse Kommune behandler i øjeblikket to sager om VE-projekter ved Rosted. Det drejer sig om hhv. en sag om en solcellepark og en sag om et biogas- og pyrolyseanlæg. På byrådsmødet på mandag d. 23. september skal det besluttes, om der skal igangsættes en længere og omfattende planproces for de to projekter.
Venstre, Konservative, Radikale Venstre, SF og Nye Borgerlige i Slagelse Kommune er enige om at trække i håndbremsen nu, så der ikke arbejdes videre med planlægning for anlægget.