Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet Jan 15, 2018 til Jan 23, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
HÆNDELSER
KORSØR: Røveri mod Rema1000
Rema1000 på Korsørvej i Slagelse var mandag klokken 19.59 udsat for et røveri. En mand kom ind i butikken og gik direkte til kassen, hvor han skubbede en medarbejder væk og brækkede pengeskuffen op med en skruetrækker. Han tømte kasseapparatet for pengesedler og stak af ad Korsørvej mod centrum af Slagelse. Røveren beskrives som: mand, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning og iført sort jakke med hætte og hvid skrift eller mærke på venstre bryst. Han havde sorte regnbukser med reflekser på benene og mørke arbejdshandsker på. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.
SLAGELSE: Skalle til firmafest
Et par kolleger var kommet i klammeri på en beværtning på Bredegade i Slagelse, og derfor drog en patrulje til stedet. Her viste det sig, at en 30-årig mand fra Jyderup havde nikket en kollega en skalle, og den 30-årige blev derfor anholdt og sigtet for vold. I samme forbindelse var en 25-årig mand fra Jerslev-egnen i fuld gang med at teste sit komiker-materiale på politiet. Da patruljen spurgte til hans data, fortalte han, at han var født i 1936, og han blev derfor taget med på stationen for ikke at oplyse korrekte data. Da patruljen nåede politistationen i Slagelse, var den 25-årige mand kommet i tanke om både sin alder og sit navn, og han slap derfor med en bøde på 1.000 kroner og blev løsladt.
DALMOSE: Pas på udenlandske “håndværkere”
Politiet fik torsdag klokken 11.45 en henvendelse fra en mand i Dalmose, der dagen forinden havde haft besøg af nogle udenlandske håndværkere – tilsyneladende fra et tysk firma, men de var kørende i en hollandsk indregistreret bil. De tilbød at hærde noget værktøj til en fordelagtig pris, og derfor slog den pågældende til. Da værktøjet blev leveret tilbage, var prisen imidlertid steget betragteligt, men han havde fået sit værktøj retur. Der var to “håndværkere”, der beskrives som: A: Mand, nordeuropæisk af udseende, 50-55 år, 178-180 cm høj. Han var kraftig af bygning, havde sort hår og talte tysk: Mand, nordeuropæisk af udseende, 30-35 år, 190 cm. Han var spinkel af bygning og havde sort hår. Politiet opfordrer til, at man er ekstra påpasselig i den slags tilfælde. Når et tilbud lyder for godt til at være sandt, er det det ofte.
SLAGELSE: To varetægtsfængslet efter butikstyveri
Politiet blev mandag klokken 12.37 kaldt til Bilka på Idagårdsvej i Slagelse, hvor en medarbejder havde tilbageholdt to udenlandske butikstyve. De havde stjålet i alt 10 Playstationspil til en værdi af ca. 4.500 kroner. Der var tale om en 54-årig mand og en 58-årig kvinde, begge fra Polen, og i et grundlovsforhør, der blev afholdt tirsdag formiddag i retten, blev de varetægtsfængslet frem til den 31. januar.
SLAGELSE: To fremstilles i retten efter butikstyveri
Politiet blev mandag klokken 12.37 kaldt til Bilka på Idagårdsvej i Slagelse, hvor en medarbejder havde tilbageholdt to udenlandske butikstyve. De havde stjålet i alt 10 Playstationspil til en værdi af ca. 4.500 kroner. Der var tale om en 54-årig mand og en 58-årig kvinde, begge fra Polen, og den blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De bliver begge fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag.
SLAGELSE: 75-årig udsat for tricktyveri
En 75-årig mand var mandag klokken 15.15 udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på Torvegade i Slagelse. En mand henvendte sig ved den 75-åriges entredør og fortalte en historie om, at han havde set nogle mistænkelige personer, som forsøgte at stjæle den 75-åriges rollator. Det lykkedes for tyven at aflede den 75-åriges opmærksomhed, så han kunne stjæle en pung, der var i noget tøj i entreen, og derefter forlod han stedet. Der var kun nogle få personlige papirer i pungen og et mindre, kontant beløb.
SLAGELSE: Spritbilist kørte ind i lygtepæl
Der lød et brag, da en bil kørte ind i en lygtepæl på Skellet i Slagelse mandag aften. Klokken 18.51 hørte vidner braget, og en mand steg ud af bilen – noget usikker på benene. Føreren blev tilbageholdt og politiet blev tilkaldt, og det viste sig, at bilisten havde en promille, der var et pænt stykke over det tilladte. Det var en 53-årig mand fra byen, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Hjaltesvej | Hus | Mandag klokken 19.25-20.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Korsør | Vulcanvej | Lejlighed | Torsdag klokken 18 – fredag klokken 1.30 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Antvorskov Alle | Hus | Torsdag klokken 16-19 | Sølvtøj |
Slagelse | Dannevirkevej | Lejlighed | Tirsdag midnat – onsdag klokken 13.50 | Parfumer |
Korsør | Ahornvej | Hus | Mandag klokken 11.32 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Kalundborgvej | Lejlighed | Fredag klokken 19.30-22.50 | Medicin, et spejlreflekskamera af Canon og en iPad |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Slagelse | Grønningen | Klokken 9.15-10 og igen fra klokken 11-11.45 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen, en for kørsel uden førerret og en for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden |
Slagelse | Munkebakken | Klokken 7.50-8.05 | Ingen sager |
Korsør | – | Klokken 14.30-16 | Syv køretøjer blev standset og tjekket: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil og en blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert |
Slagelse | Kierulfffsvej | Klokken 13-14.15 | Ni køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen |
Slagelse | Byskov Alle | Klokken 14.30-15.45 | Syv køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for ikke at have sit kørekort me d, en for at bruge håndholdt mobil og en for at køre uden sikkerhedssele |
Slagelse | Kierulffsvej | Klokken 12-13 | 12 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for ikke at have sit kørekort med, fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, to for ikke at have spændt sikkerhedsselen, og der blev afsløret en påvirket bilist uden kørekort |
Slagelse | Byskov Alle | Fredag klokken 7.30-8.15 | 34 køretøjer blev kontrolleret: To blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele og fire blev sigtet for, at deres børn ikke var spændt forsvarligt fast |
Slagelse | Kirkerupvej | Fredag klokken 7.45-8.10 | Ingen sager |
Slagelse | Ringvejen | Fredag klokken 8.18-8.35 | 10 køretøjer kontrolleret: En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to for at køre frem mod fuldt stop |
Slagelse</t d> | Sejerøvej | Fredag klokken 7.40-8.10 | 15 cyklister blev standset og kontrolleret: Flere fik en påtale for ikke at have lys på cyklen |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag klokken 17.13-21.15 | ATK | 3010 | 237 | 110 km/t | 160 km/t | Otte klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Klokken 7.58-13.31 | ATK | 5358 | 316 | 110 km/t | 166 km/t | To klip og en ubetinget frakendelse |
Slagelse | Jordbærvej | Klokken 9.15-11.20 | Laser | – | 5 | 80 km/t | – | – |
Slagelse | Skælskørvej | Klokken 7.47-13.03 | ATK – bestilt færdselskontrol | 750 | 88 | 50 km/t | 79 km/t | 16 klip |
Slagelse | Vestmotorvejen | Klokken 14-19 | ATK | 4457 | 220 | 110 km/t | 169 km/t | Fem klip og en betinget frakendelse |
Skælskør | Næstved Landevej, Tjæreby</t d> | Klokken 14.35-19.05 | ATK | 533 | 29 | 80 km/t | 126 km/t | To klip |
Dalmose | Skælskørvej, Ting Jellinge | Lørdag kokken 11.15-13.45 | ATK | 260 | 7 | 60 km/t | 100 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag klokken 10.53-16.32 | ATK | 8320 | 468 | 110 km/t | 157 km/t | 10 klip |