Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 10. September 2018 til 18. September 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SLAGELSE: Med baggrund i et tip om salg af narkotika rettede politiet i fredags henvendelse på en adresse på Slotsvænget i Slagelse. Her traf man en kvinde og mand, begge 20 år. I fryseren blev der fundet lidt over 430 gram amfetamin til videresalg. Begge de 20-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af den alvorlige narkotikaparagraf i straffeloven. Ved afhøringerne blev det klarlagt, at det var kvindens “forretning” og derfor blev hun fremstillet i grundlovsforhør lørdag formiddag, hvor hun modtog en straksdom på 1 år og 9 måneders fængsel. Hun blev straks efter dommen overført til afsoning. Den unge mand, der også var på adressen, blev løsladt efter afhøring.

Foto: Abw

Flere politipatruljer rykkede onsdag formiddag ud til Slagelse Gymnasium, hvor en elev gennem et opslag på sociale medier havde skabt utryghed. Der var tale om en 17-årig pige, som blev anholdt uden dramatik klokken 9.25 og sigtet for trusler på livet. Hun blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor hun blev afhørt, inden hun blev løsladt igen klokken 14.42. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Politiet standsede tirsdag klokken 9 en bil i krydset Sdr. Stationsvej/Mikkelsgade i Slagelse, fordi føreren af bilen brugte en håndholdt mobil under kørslen. Føreren var en 46-årig mand fra byen, og det viste sig, at hans førerret var inddraget. Den 46-årige blev herefter sigtet for at bruge en håndholdt mobiltelefon under kørslen og for kørsel uden førerret.

SLAGELSE: På knallert med hash. En politipatrulje så mandag klokken 22.15 en knallert med to personer på, som kørte ved Byskov Alle i Slagelse. Passageren havde ingen styrthjelm på, og han forsøgte at stikke af, da han opdagede politiet. Måske med god grund. Han blev nemlig hurtigt løbet op, og det viste sig, han havde 0,18 gram hash på sig. Det var en 21-årig mand fra Slagelse, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for overtrædelse af færdselsloven.

KORSØR: 400 besøgte politiet. I lørdags var der markedsdag på Motalavej i Korsør. Her var politiet mødt op med en af deres store biler, som bl.a. indgik i en skattejagt. Så udover skattejagtsdeltagerne, var der også rigtig mange andre, der fik besøgt politiet i løbet af dagen – ca. 400 stak næsen forbi og fik en snak med betjentene. En fin dag med rigtig god stemning.

KORSØR: 72-årig udsat for tricktyveri. Under påskud af at komme fra hjemmeplejen lykkedes det torsdag aften klokken 19.15 at komme ind hos en 72-årig kvinde, der bor i Teglværksparken i Korsør. Den 72-årige forsøgte at afvise manden, men han nåede at hive tasken ud af hånden på kvinden, inden han stak af. Tyven beskrives som en ca. 50-årig mand, dansk, omkring 178 cm høj, sort hår og med mørkt joggingtøj. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der bemærket noget mistænkeligt på stedet.

SLAGELSE: Fire butikstyve stjal varer i Bilka. Politiet blev onsdag klokken 14.38 kaldt til Bilka i Slagelse, hvor fire udenlandske butikstyve blev tilbageholdt. Det var tre kvinder i alderen 20-22 år og en 18-årig mand, og de blev alle anholdt klokken 15.23 og sigtet for butikstyveri. Der var stjålet parfume, make up-artikler og forskellige stykker tøj for et beløb på godt 3.300 kroner. De fire blev afhørt og efterfølgende fik de hver en bøde på 2.500 kroner. De er fortsat anholdt og venter nu på en afgørelse fra Udlændingestyrelse om, hvorvidt de bliver udvist og får et indrejseforbud.

SLAGELSE: Fem biler beskadiget i brand. Politi og brandvæsen blev onsdag klokken 21.54 kaldt til Kierulffsvej i Slagelse, hvor der var ild i nogle biler. En Renault udbrændte totalt, mens fire andre biler fik svære brandskader. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har set noget mistænkeligt på det pågældende tidspunkt.

SLAGELSE: 31-årig anholdt efter indbrud. Mandag klokken 20.35 indløb en anmeldelse om indbrud i et byggemarked på Japanvej i Slagelse. En medarbejder havde opdaget, at der stod en dør åben, og at der formentlig luskede uvedkommende omkring på området. Politiet fandt frem til en 31-årig mand fra Korsør, som forsøgte at skjule sig under en påhængsvogn. Han blev trukket frem i lyset og fik håndjern på. Det viste sig, at der lå nogle varer fra butikken ved en skraldecontainer, og der holdt en bil parkeret uden for på et grønt område. Bilen var meldt stjålet i Køge i maj måned. Derfor blev den 31-årige sigtet for indbrud og for biltyveriet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.35.

SLAGELSE: Blandede sig i politiets arbejde. En 18-årig mand fra Slagelse kan nu vente en bøde for at have blandet sig i politiets arbejde og for ikke at rette sig efter politiet. Den 18-årige var søndag klokken 3.05 i Skovsøgade i Slagelse, og her blandede han sig, da der havde noget tumult og to betjente var i færd med at sørge for ro og orden igen. På trods af, at betjentene flere gange gade den 18-årige om at forlade stedet, blev han, og derfor blev han anholdt klokken 3.05 og taget med til politistationen i Slagelse. Her blev han afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 4.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Baggade Hus Fredag klokken 9-10 Et armbåndsur af ukendt mærke
Slagelse Klosterbanken Hus Mandag klokken 8 Personlige papirer
Korsør Teglværksparken Lejlighed Torsdag kl. 16.30 Tricktyveri: Ukendt mand gik ind i lejligheden og stjal en pung.
Slagelse Bredegade Lejlighed Onsdag kl. 8 – 9 Kontanter, herreure, tablets og mobiltelefoner
Slagelse Antvorskov Alle Lejlighed Fredag kl. 16.30 – lørdag kl. 7.30 Piller
Korsør Svenstrup Strandvej Hus På et tidspunkt op til onsdag midnat Et kakkelbord og et marmorbord, en sølvhalskæde, to sølvringe, et sølvarmbånd, et 32″ tv af mærket Samsung og to mindemø
nter</td >
Korsør Teglværksparken Hus Torsdag klokken 19.15 Tricktyveri: En taske
Slagelse Præstevænget, Kr. Stillinge Hus Onsdag klokken 23.15 – torsdag klokken 6.45 En hvid Dacia Logan MCV med registreringsnummer AT 21224
Korsør Markmosen Hus Torsdag kl. 10 – søndag kl. 14.45 Kontanter, smykker

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Tirsdag klokken 1-1.30 10 køretøjer blev standset: Der blev afsløret en enkelt spritbilist
Slagelse Tirsdag klokken 1.00-1.50 Der blev afsløret en enkelt spritbilist
Slagelse Vestmotorvejen Fredag kl. 2.55 – 3.30 10 køretøjer standset og af dem var der en enkelt, der blev sigtet for ikke at have gyldig førerret.
Slagelse Vestmotorvejen Søndag kl. 17 – 17.15 10 køretøjer standset – ingen sager.
Slagelse Vestmotorvejen ved afkørsel 39 Fredag klokken 2.55-3.30 10 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for kørsel uden førerret

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 15.40-21.45 ATK 3583 257 110 km/t 169 km/t 14 klip og to betingede frakendelser
Korsør Storebæltsbroerne Lørdag kl. 15.03 – 19.15 ATK 3645 523 100 km/t 182 km/t 27 klip og 3 betingede
Skælskør Næstvedvej Klokken 13.10-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 1346 4 50 km/t 66 km/t
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.30 – 15.20 ATK 1515 199 90 km/t 142 km/t 25 klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 15.20 – 16.30 ATK 1188 200 90 km/t 138 km/t 20 klip
Korsør Vestm
otorveje
n
Søndag kl. 16.30 – 17.58 ATK 1594 201 90 km/t 146 km/t 14 klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 17.58 – 19.45 ATK 1565 240 90 km/t 149 km/t 25 klip
Slagelse Ndr. Ringgade Fredag kl. 5.20 – 9.30 ATK 964 41 60 km/t 92 km/t 4 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 9.50 – 12-15 ATK 575 3 60 km/t 77 km/t
Slagelse Vestmotorvejen Lørdag kl. 13.30 – 19.45 ATK 5339 278 110 km/t 163 km/t 7 klip