Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet Nov 07, 2017 til Nov 14, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Klokken 7.01 var det en bulgarsk lastbilchauffør, der havde holdt for natten på Storebæltsvej i Korsør, der anmeldte et indbrud. Også her var presenningen skåret op, og der er stjålet en palle med ukendt gods.

HÆNDELSER
SLAGELSE: 11 knuste bilruder gav tre bilradioer
Politiet fik fredag morgen klokken 8.05 en anmeldelse fra Charlottedahl Allé i Slagelse. Her havde i alt 11 biler fået knust ruder, og fra tre af bilerne var bilradioen fjernet. Det var endnu ikke opgjort, hvad der manglede fra de øvrige biler. Politiet er nu i gang med at efterforske sagen for at finde den eller de skyldige.

SLAGELSE: 22-årig sigtet for vold mod politiet
En 22-årig mand fra Dragør blev søndag klokken 2.34 anholdt af politiet. Det skete på Gl. Torv i Slagelse, hvor han kort forinden var blevet afvist fra et værtshus, og måske af den grund larmede han op, Da politibetjentene ville føre ham lidt væk for at skabe ro på stedet, skubbede han til den ene og stak i løb. Han blev dog hurtigt indhentet og blev herefter anholdt og sigtet for vold mod politiet. Den 22-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han kølede ned i detentionen frem til klokken 9.21, hvor han blev løsladt igen.

SLAGELSE: Affyrede kanonslag – en sigtet
En flok unge mennesker var søndag klokken 16.05 samlet ved en skole på Byskov Alle i Slagelse, hvor de kastede med kanonslag. Flere politipatruljer fik i løbet af den næste times tid fat på otte unge mænd, hvoraf en 21-årig mand fra byen blev sigtet efter fyrværkeriloven.

SLAGELSE: Røver stjal øl
Klokken 16.45 søndag eftermiddag  blev 7Eleven på Sdr. Stationsvej i Slagelse udsat for røveri, da en mand truede med kniv til at få udleveret en 9-pack øl. Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 50-60 år, 170-175 cm høj, almindelig af kropsbygning, tyndhåret, sort skæg og tilsyneladende tørstig. Han var iført mørkt tøj. Politiet hører gerne fra vidner.

SLAGELSE: I byen med en hobbykniv
Politiet patruljerede tidligt søndag morgen klokken 5.33 på Nytorv i Slagelse, hvor nogle unge henvendte til sig patruljen, fordi de var noget utrygge ved en yngre mand. Patruljen fandt frem til manden, som er 21 år og fra byen, og det viste sig, at han havde en hobbykniv på sig. Det blev han sigtet for, da han ikke havde et “anerkendelsesværdigt” formål med at have den på sig.

KORSØR: Hastighedskontrol på Vestmotorvejen
Mange  oplever det som en pengemaskine, når der er  hastighedsmålinger på  motorvejene, men det er et faktum, at langt de  fleste ulykker sker på  motorvejene. Derfor foretager politiet jævnligt  hastighedskontroller  langs motorvejene. Torsdag  fra klokken 7.54 til 13.37 stod en ATK-måler  ved motorvejen nær Korsør.  5.014 køretøjer passerede, og af dem blev  372 registreret for at køre  for hurtigt. Den højeste fart, der blev  målt, var 154 kilometer i timen,  og den tilladte hastighed på  strækningen  er 110 kilometer i timen. Tre bilister kørte så hurtigt, at  de også  indkasserede et klip.

DALMOSE: Ældre kvinde udsat for tricktyveri
Tre udlændinge henvendte sig i går klokken 15.20 til en ældre kvinde på hendes adresse i Gartnerhaven i Dalmose. De tre udlændinge – en kvinde og to mænd – spurgte om vej til Slagelse Sygehus. Bagefter opdagede den ældre kvinde, at hendes pung var forsvundet. De tre udenlandske personer talte ikke dansk og kvinden var ca. 20-25 år mens mændene var hhv. 40-45 år og 60-65 år og ikke særlig høje. Politiet hører gerne fra vidner.

KORSØR: To tilfælde af stjålne spillekuponer
I mandags kom en mand ind i et supermarked på Stibjergvej i Korsør. Han ville spille Oddset og indløste spillekuponer for et større beløb. Men da han skulle betale, virkede hans betalingskort ikke, og i stedet forlod han butikken med alle kuponerne uden at betale. Det samme skete lidt senere mandag aften klokken 21.08 på en benzintank på Storebæltsvej i Korsør. Politiet har dog en god idé om, hvem gerningsmanden kan være.

SLAGELSE: Indbrudstyv fanget
I nat klokken 4.36 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i en butik på Nytorv i Slagelse. Det viste sig, at glasfacaden på butikken var knust, og tyven havde stjålet nogle figurer. Kort efter pågreb en politipatrulje en 43-årig mand i Rosengade, der svarede til det signalement, et vidne havde givet, og i øvrigt havde nogle ting i en pose, der stammede fra butikken. Den 43-årige blev anholdt og sigtet for indbrud, og det forventes, at han fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.

SLAGELSE: To biler udbrændt på pendlerplads
Politiet fik klokken 1.48 natten til onsdag en anmeldelse om, at der var brand på Sorøvej ved pendlerpladsen over for skovsøen. Her var to personbiler i brand, og da brandvæsenet nåede frem, fik de hurtigt kontrol over branden, men begge biler endte alligevel med at være udbrændte. Den umiddelbare vurdering er, at det er en påsat brand, så politiet er nu ved at klarlægge, hvordan branden er opstået.

BOESLUNDE: 14-årig på køretur i bil
Søndag eftermiddag blev en 14-årig dreng fra Slagelse standset, da han i bil var i Dagli’Brugsen i Kr. Stillinge, og politiet afleverede ham til hans forældre. Mandag klokken 16.50 fik politiet endnu en anmeldelse om, at en bil uden nummerplader ræsede omkring i Skælskør. Det var den samme 14-årige, som sammen med en kammerat var ude at køre. Bilen blev standset af politiet lidt uden for Boeslunde, og politibetjentene tog nøglerne fra bilen, hvorefter de to drenge blev kørt hjem til forældrene. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Frankrigsvej Hus Lørdag klokken 18.54 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Fynsvej Hus Lørdag klokken 18.03 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Jupitervej Hus Lørdag klokken 20.12 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Kalundborgvej, Jernbjerg Hus Lørdag klokken 16-22 Kontanter, smykker og en hårtrimmer
Slagelse Nørreås Hus Lørdag klokken 17-23.30 Kontakter, to kameraer af mærket Kodak og Sony og en bærbar pc af mærket HP
Slagelse Skælskørvej Hus Lørdag klokken 17.30 – søndag klokken 0.50 Smykker og sølvskeer
Slagelse Skælskørvej Hus Lørdag kl
okken 18 – søndag klokken 1.58
Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Spaniensvej Hus Lørdag klokken 11 – søndag klokken 16.30 Smykker, iPad, Mac computer og parfumevarer
Slagelse Astrid Lindgrensvej Hus Torsdag klokken 18.26 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Grevsensgade Lejlighed Onsdag klokken 10.30 – 13.00 Ure, smykker og kontanter
Korsør Tyreengen Lejlighed Onsdag klokken 5.50 – 16.30 Værdiboks med personlige papirer – boksen blev fundet med indhold onsdag eftermiddag
Skælskør Nordtoften Hus Tirsdag klokken 9.00 – 10.48 3x bilnøgler og 1 sæt husnøgler
Korsør Skovparken Hus Mandag klokken 15-11 Playstation, sparegrise og julegaver
Korsør  Tjærebyvej, Tjæreby Landejendom Mandag klokken 6.27 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Kongebroen Onsdag klokken 14.30 – 15.30 Bestilt færdselskontrol:  1 knallert noteret for brugstyveri, manglende styrthjelm, forsikring og registrering

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Slagelse Landevej,   Sørbymagle Klokken 7.36-13.35 ATK 1621 58 80 km/t 152 km/t En betinget   frakendelse
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag klokken 7.52-13.38 ATK 5825 288 110 km/t 152 km/t To klip
Korsør Vestmotorvejen Klokken 7.54-13.37 ATK 5014 372 110 km/t 154 km/t Tre klip
Boeslunde Boeslunde Byvej Onsdag klokken 8.47 – 13.31 ATK – bestilt færdselskontrol 247 20 50 km/t 74 km/t 3 klip
Slagelse Slagelse Landevej Tirsdag klokken 8.37 – 11.33 ATK 657 19 80 km/t 105 km/t
Slagelse S
lagelse Landevej, Sørbymagle
Klokken 13.41-13.50 ATK 51 3 80 km/t 98 km/t