Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2015-08-24 til 2015-09-01.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER
Da en patrulje, som kørte på Nytorv i Skælskør lørdag klokken 1.45, så en bil køre uden nummerplade, syntes betjentene, at det nok var værd at tale lidt med føreren, hvorfor de standsede bilen. En alkotest af føreren – en 18-årig ung mand fra Boeslunde – viste positivt resultat, og han blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel i uindregistreret køretøj.

En 23-årig mand fra Korsør blev søndag klokken 11.59 standset på Kierulffsvej i Slagelse. Han blev narkometertestet med et positivt resultat for flere stoffer og herefter anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

En 38-årig mand var lørdag morgen ved at blive påkørt i sin bil, da han kørte på Østre Landevej i Maribo. Han fulgte efter bilen, som han mistænkte blev ført af en spirituspåvirket fører, og på parkeringspladsen ved Silvan fik han standset bilen, hvorefter han tog bilnøglen fra føreren og fik tilkaldt politiet. Politiet kom hurtigt til stedet og fik taget en alkotest af føreren – en 19-årig mand fra Maribo. Testen viste et resultat et stykke over det tilladte, og da køretøjet var afmeldt blev den unge mand foruden at blive anholdt og sigtet for spirituskørsel også sigtet for kørsel i uindregistreret køretøj.

Fredag klokken 17.47 blev en 69-årig mand fra Korsør, som kørte på knallert på Marsk Stigs Vej i Halseby, standset af politiet. Da han virkede beruset, blev der foretaget en alkotest af ham. Testen viste positivt resultat, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Fredag klokken 20.50 kørte en politipatrulje i Korsør, da betjentene i bilen pludselig så flere unge, der stod i krydset ved Lilleøvej/Tårnborgvej og skændtes. Pludselig tog den ene en stor køkkenkniv, som han holdt truende op foran en anden, og sekunder efter standsede politiet ud for dem. Den unge fyr, der havde truet med kniven, forsøgte at stikke af, men blev hurtigt løbet op af en betjent. Der var tale om en 15-årig dreng fra Korsør, der var raget uklar med en 19-årig – også fra Korsør – og han havde derfor truet ham med kniven. Den 15-årige blev anholdt klokken 21.08 og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 23.18.

I forbindelse med en færdselskontrol, der blev afholdt fredag aften, blev en lille knallert klokken 20.15 standset på Slagelsevej ud for Fodby. Føreren – en 57-årig mand fra Fuglebjerg – virkede beruset, og en alkometertest viste da også positivt resultat, hvorfor han blev anholdt op sigtet for spirituskørsel.

Lørdag klokken 5 standsede politiet en 52-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Slagelse Landevej ved Vemmelev. En alkometertest viste, at den 52-årige havde en promille, der var lidt over tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede lørdag klokken 17.22 en 48-årig mand fra Rude på Havnearkaderne i Korsør. En alkometertest viste, at den 48-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede rutinemæssigt fredag klokken 16.05 en bil, som kørte på Næstved Landevej i Rude. Føreren af bilen – en 19-årig ung mand fra Nyrup ved Sandved – virkede påvirket, hvilket en narkotest bekræftede, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet standsede søndag klokekn 18.49 en 53-årig mand fra København på Vestmotorvejen ved Slagelse. Det skete, efter at en anden trafikant havde anmeldt, at bilen kørte noget usikkert på motorvejen. Den 53-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Tirsdag klokken 11.10 blev en lille knallert, der kørte det dobbelte af det tilladte, standset af politiet. Da føreren – en 28-årig mand fra Skælskør – virkede påvirket, blev han testet og resultatet vil senere vise sig. Det var i øvrigt anden gang, han inden for tre år blev taget i at foretage konstruktiv ændring af knallerten, så den blev beslaglagt af politiet.

HÆNDELSER

KORSØR: 15-årig truede med køkkenkniv – sigtet for trusler på livet
Fredag klokken 20.50 kørte en politipatrulje i Korsør, da betjentene i bilen pludselig så flere unge, der stod i krydset ved Lilleøvej/Tårnborgvej og skændtes. Pludselig tog den ene en stor køkkenkniv, som han holdt truende op foran en anden, og sekunder efter standsede politiet ud for dem. Den unge fyr, der havde truet med kniven, forsøgte at stikke af, men blev hurtigt løbet op af en betjent. Der var tale om en 15-årig dreng fra Korsør, der var raget uklar med en 19-årig – også fra Korsør – og han havde derfor truet ham med kniven. Den 15-årige blev anholdt klokken 21.08 og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 23.18.

SLAGELSE: Politiet leder fortsat efter 35-årig mand
Torsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at en 35-årig mand fra forsvundet fra sin bopæl i Slagelse i nedtrykt sindstilstand. Flere politipatruljer med hunde søgte i løbet af torsdagen efter den 35-årige i Slagelse med hjælp fra to helikoptere fra Marinestabens eftersøgnings- og redningstjeneste, men desværre forgæves. Eftersøgningen blev indstillet klokken 14, men politiet opfordrer fortsat borgere i Slagelse til at være opmærksom på den 35-årige, der beskrives som 188-190 cm høj, almindelig af bygning, brunt, kort hår. Den 35-årige er dårligt gående og bruger stok. Han havde en blå regnfrakke og ¾ lange camouflageshorts på. Politiet hører gerne fra borgere, der har oplysninger om den 35-årige på telefon 1-1-4.

SLAGELSE: Påvirket 21-årig standset i bil med stjålne nummerplader
Politiet standsede onsdag klokken 17.33 en Audi på Søndermarksvej i Slagelse. De nummerplader, der sad på bilen, var dels forskellige, dels stjålet, og føreren – en 21-årig mand fra Jerslev – virkede påvirket. Den 21-årige havde ikke noget kørekort, og betjentene fandt en enhåndsbetjent foldekniv i bilen. Den 21-årige blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel i frakendelsestiden, for tyveri af nummerplader og for kørsel i en uindregistreret bil. Med i bilen var to passagerer: En 30-årig mand fra Vipperød, og han havde tre gram kokain på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den anden passager var en 20-årig mand fra Slagelse, og han var så utilfreds med politiet, at han sendte en byge af skældsord hen over betjentene. Da han ikke lige ville falde til ro, blev han anholdt klokken 17.55 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev taget med til politistationen i Slagelse til afsvaling.

SLAGELSE: Smadrede flasker og fik en nat i detentionen
En 28-årig mand fra Slagelse måtte tilbringe natten til lørdag i politiets detention på politistationen i Næstved. Han blev anholdt lørdag klokken 1.57 på Gl. Torv i Slagelse efter at han havde smadret nogle flasker på torvet, og da politiet henvendte sig til ham, hidsede han sig op, og det var derfor nødvendigt at anholde ham for at få ro på stedet. Den 28-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og først klokken 8.40 blev han løsladt igen.

SLAGELSE: To unge mænd anholdt for hærværk
Klokken 1.30 natten til søndag blev politiet ringet op af et vidne, der var vågnet ved lyden af et højt knald, der lød, som om noget blev knust i nærheden af Rosengården i Slagelse. Vidnet kiggede ud af vinduet og så to mænd, der gik rundt på parkeringspladsen, og flere gange lød det som, at der blev knust ruder på de parkerede biler. Kort efter var en politipatrulje på stedet, og betjentene fik hurtigt fat i de to mænd takket være vidnet. Det viste sig, at en rude var knust i en parkeret bil på stedet, og derfor blev de begge sigtet for hærværk. Det drejer sig om en 15-årig dreng og en 19-årig mand – begge fra Korsør.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Marokkovej Hus Fredag klokken 14.30 – søndag klokken 19.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Schweizerpladsen Lejlighed Lørdag klokken 20.30 – søndag klokken 3.35 20 flasker whisky

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Skælskør/Korsør Byer og omegn Fredag klokken 14 – 17.30 Færdselskontrol: 34 sager blev det til. En kørte spirituskørsel, en kørte påvirket, ti brugte ikke sele, ni brugte håndholdt mobiltelefon, to kørte uden styrthjelm, tre havde foretaget konstruktiv ændring på deres knallert, en havde ikke lovpligtig forsikring på sin knallert, en kørte ind hvor der var “indkørsel forbudt”, en havde fejl og mangler på sit køretøj, to havde ikke medbragt deres kørekort, en overhalede hen over spærrelinjer, en kørte over for rødt, en havde slet ikke kørekort og en havde overladt sin bil til en som ikke havde kørekort
Skælskør/Korsør Byer og omegn Fredag klokken 14 – 17.30 Færdselskontrol: 34 sager blev det til. En kørte spirituskørsel, en kørte påvirket, ti brugte ikke sele, ni brugte håndholdt mobiltelefon, to kørte uden styrthjelm, tre havde foretaget konstruktiv ændring på deres knallert, en havde ikke lovpligtig forsikring på sin knallert, en kørte ind hvor der var “indkørsel forbudt”, en havde fejl og mangler på sit køretøj, to havde ikke medbragt deres kørekort, en overhalede hen over spærrelinjer, en kørte over for rødt, en havde slet ikke kørekort og en havde overladt sin bil til en som ikke havde kørekort
Slagelse Jacob Dampes Vej Fredag klokken 19 – 19.30 Færdselskontrol: Ingen sager
Slagelse/Vordingborg Landevejen ml. de to byer Fredag klokken 19.30 – 20.45 Færdselskontrol: 19 sager blev det til. To kørte spirituskørsel, seks brugte håndholdt mobiltelefon, to kørte uden styrthjelm, to var frakendt deres kørerkort, en havde foretaget konstruktiv ændring på sin knallert, tre kørte uden sele, en havde fejl og mangler på sit køretøj, en havde ikke lovpligtig forsikring på sin knallert og en kørte for hurtigt på motorvejen.
Slagelse Kierulffsvej Klokken 11.20 – 11.45 Færdselskontrol: Ti køretøjer kontrolleret – ingen sager
Slagelse Sorøvej Klokken 7 – 9.30 Skolestart: 15 biler kontrolleret – fire brugte håndholdt mobiltelefon under kørslen
Korsør Motalavej Klokken 16-17 En sigtet for at køre på en stjålet knallert uden kørekort og uden styrthjelm
Slagelse Rosenvænget, Kr. Stillinge Klokken 17.45-18 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Korsør Tjærebyvej Klokken 7.30-8.15 Skolestart: En bilist blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen

 

 

Hastighedskontroller

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Vestmotorvejen ved vejarbejde mellem afk. 38-39 Klokken 6.48-11.40 ATK 6050 450 50 km/t 127 km/t 36 klip og 14 betingede frakendelser af kørekortet
Slagelse Bildsøvej Klokken 6.45 – 12.40 ATK – skolestart 300 12 50 km/t 76 km/t 4
Slagelse Vestmotorvejen Klokken 7.53 – 10.06 ATK 2970 255 80 km/t 121 km/t 15
Dalmose Hovedgaden Klokken 8-9 Laser 2 50 km/t 70 km/t Bestilt færdselskontrol: 2 klip og en sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen