Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2020/11/17 til 2020/11/24.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

KORSØR: Blev ramt af lastbil ved betalingsanlægget
Mandag klokken 17.35 blev politiet kaldt til betalingsanlægget ved Storebælt, hvor der var sket et færdselsuheld. En bilist i en personbil var kørt ind en betalingsbane, som viste sig at være lukket, og da han bakkede for at komme ind i en åben bane, blev han ramt af en lastbil, der kom bagfra. Bilen blev klemt mellem autoværnet og lastbilen, og føreren – en 67-årig mand fra Hedensted – blev kørt til sygehuset til et rutinetjek.

BOESLUNDE: Hurtig knallert
Fredag klokken 13.51 standsede politiet en 16-årig dreng, da han kom kørende ad Kærebjergvej i Boeslunde på en noget rap knallert. Det viste sig da også, at knallerten var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Den type knallert, den 16-årige kørte på, må højst køre 30 km/t, men denne knallert kunne køre hele 80 km/t. Derfor blev den 16-årige sigtet efter færdselsloven.

KORSØR: Færdselskontroller i byen
Fredag mellem klokken 14.30 og 16.30 gennemførte færdselspolitiet en kontrol i byen. To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre uden sikkerhedssele. Derudover blev en enkelt knallertkører sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden.En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod lørdag på Skovvej i Korsør. Her er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, men det var der fire ud af 129, der ikke overholdt. En enkelt trafikant blev målt til at køre 69 km/t, og det giver et klip i kørekortet.

SLAGELSE: 14-årige med hash på lommen
Politiet fik fredag klokken 16.58 en melding om, at der var en del unge mennesker, som sad i ventesalen på Slagelse Banegård og røg hash. Da politiet kom til stedet traf de otte unge drenge og piger. En 14-årig dreng virkede noget omtåget, og ved visitationen fandt politiet da også noget hash på ham. Kommunen og drengens pårørende blev underrettet. Politiet var igen forbi banegården søndag eftermiddag, og her traf politiet igen flokken af unge, som godt nok havde mundbind på – det var bare ikke trukket op foran munden. De blev derfor bedt om at forlade stedet.

SLAGELSE: 92-årig fik stjålet smykker
En 92-årig kvinde var fredag klokken 18.50 udsat for et tricktyveri, da en yngre kvinde var kommet ind i den 92-åriges lejlighed på Svendsgade i Slagelse. Mens den yngre kvinde havde holdt den 92-årige hen med snak, var en anden person kommet ind i lejligheden og havde stjålet smykker. Den unge kvinde beskrives som 25-30 år, dansk, blond hår opsat i knold. Politiet hører gerne fra vidner.

SLAGELSE: 19-årig sigtet for vold
Fredag aften klokken 19.52 blev en 48-årig mand efter en kort meningsudveksling overfaldet af en anden mand på Rosengade i Slagelse. Flere vidner forsøgte at tale gerningsmanden til ro, men det lykkedes ikke og i stedet stak han af. Ved vidners hjælp fandt politiet ca. ti minutter senere frem til en noget beruset 19-årig mand fra København, der blev anholdt og sigtet for vold.

SLAGELSE: Hærværk
Poltiet blev natten til lørdag klokken 00.15 kaldt ud til Slagelse Station, hvor vidner havde set nogle unge knuse en rude i ventesalen. Det varede ikke længe, før politiet fik fat i to piger på 15 og 16 år fra hhv. Korsør og Hadsten samt en ung mand på 19 år fra Slagelse. De blev alle sigtet for hærværk.

SLAGELSE: Røveri mod Fakta
Fakta på Valbyvej i Slagelse var søndag aften udsat for et røveri. Klokken 20.40 kom en kunde frem til kassen, hvor han lagde seks juleøller, to lightere og en Icetea på båndet. Da varerne var skannet ind, viste kunden en dolk til kassemedarbejderen og sagde, at det var et røveri, og varerne i dag var gratis. Derefter forlod han forretningen. Politiet efterforsker sagen som et røveri. Røveren beskrives som: Mand, dansk af udseende, 35-45 år, 170-175 cm høj. Han var almindelig af bygning og var lys i huden. Han havde fuldskæg, sorte rande eller skidt under øjnene og talte dansk. Røveren havde en sort tophue med påskrift 3 * Danmark, solbriller, rød jakke hvor ærmerne var sorte på oversiden og røde på undersiden. Han havde sorte joggingbukser af mærket Adidas og sorte sko med hvid sål på. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

BOESLUNDE: Hurtig knallert
Fredag klokken 13.51 standsede politiet en 16-årig dreng, da han kom kørende ad Kærebjergvej i Boeslunde på en noget rap knallert. Det viste sig da også, at knallerten var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Den type knallert, den 16-årige kørte på, må højst køre 30 km/t, men denne knallert kunne køre hele 80 km/t. Derfor blev den 16-årige sigtet efter færdselsloven.

KORSØR: Byttede plads: To sigtet for spritkørsel
Politiet fik torsdag klokken 21.46 en anmeldelse fra betalingsanlægget ved Storebælt om, at der holdt en bil i nødsporet umiddelbart inden anlægget. Da politiet ankom, fortalte vidner politibetjentene, at de to personer i bilen havde byttet plads. Nu sad der en 33-årig kvinde fra Kalundborg ved rattet, mens passageren – en 39-årig mand fra Herlev – var på passagersædet. En alkometertest afslørede, at de begge havde en promille, der var højere end det tilladte, og de blev derfor begge to anholdt og sigtet for spirituskørsel. Den 39-årig mand var desuden frakendt kørekortet, og han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da det var kvindens bil, blev hun sigtet for at have overladt den til en person, der ikke havde kørekort. De blev begge løsladt igen klokken 23.20, efter at der var taget et par blodprøver.

SKÆLSKØR: Bøde for manglende skiltning om coronaregler
I lørdags var politiet på tilsyn flere steder i Skælskør, og i en enkelt restaurant var skiltningen ikke i orden, og derfor blev indehaveren vejledt om at få sat de rigtige skilte op. Onsdag fulgte en politipatrulje op for at se, om forholdene var ok. Det var de imidlertid ikke – der manglede fortsat en plakat om, hvordan kunderne skal forholde sig, hvis de har symptomer på Covid19. Derfor blev indehaveren – en 62-årig mand fra byen – sigtet for overtrædelse af coronareglerne og kan nu vente en bøde.

KORSØR: ATK-bilen på besøg på Skovvej
En af politiets målebiler var mandag mellem klokken 12.46 og 14.51 på Skovvej ved Hvedevej i Korsør, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t. 416 trafikanter kørte forbi ATK-bilen, men kun fem af dem kørte for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 61 km/t.

KORSØR: Sigtet for ikke at overholde Coronareglerne
Dagligt foretager politiet en lang stribe tilsyn med f.eks. forretningsdrivende, caféer og indkøbscentre for at sikre, at alle forholdsregler i forbindelse med Coronareglerne er overholdt. Det handler om relevant skiltning, sprit og afstandskrav, og det er kun ganske sjældent, at politibetjentene støder på uregelmæssigheder. Tirsdag var en politipatrulje i Korsør, og her besøgte patruljen en forretning i centrum, hvor der manglede både skiltning og sprit. Indehaveren – en 53-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af andre sundheds- og sociallove.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Hovedgaden Hus Søndag klokken 05.35 Kontanter og bilnøgler
Korsør Svendstrup Strandvej Lejlighed 14/10 klokken 12.32 – 15/10 klokken 12.30 Nøgler
Slagelse Randersvej Hus Søndag klokken 05.42 Intet stjålet
Slagelse Svendsgade Lejlighed Fredag klokken 18.50 Smykker
Skælskør Havnevej Hus Torsdag klokken 17.30 – 21.20 Make-up
Slagelse Marievej Lejlighed Tirsdag klokken 15.00 – onsdag klokken 07.15 Endnu ikke opgjort
Rude Holsteinborgvej Hus Tirsdag d. 13/10 klokken 14.00 – fredag klokken 15.00 Bakkebånd, glasskåle, badeværelsesæt, vinter- og sommerdyne

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Skælskør Algade Tirsdag klokken 9.18-10.10 Bestilt færdselskontrol: 12 køretøjer blev standset og kontrolleret. To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person, der ikke havde kørekort
Skælskør Skolevej Tirsdag klokken 10.11-11.29 Bestilt færdselskontrol: Otte køretøjer blev standset og kontrolleret. To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for kørsel uden førerret og en for fejl ved lygterne

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 16.00-19.21 1250 10 60 km/t 84 km/t Et klip
Slagelse Vestergade Mandag klokken 13.18 – 15.30 227 4 50 km/t 62 km/t
Korsør Skovvej Lørdag klokken 07.15 – 09.20 129 4 50 km/t 69 km/t 1 klip
Korsør Storebæltsbroerne Søndag klokken 07.19 – 13.16 4294 230 110 km/t 161 km/t 8 klip
Slagelse Skælskørvej Fredag klokken 08.33 – 10.50 303 32 50 km/t 85 km/t 3 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Skælskør Landevej Fredag klokken 11.08 – 12.55 262 2 70 km/t 84 km/t
Slagelse Skælskør Landevej Lørdag klokken 10.00 – 10.50 172
Korsør Skovvej Mandag klokken 12.46 – 14.51 416 5 50 km/t 61 km/t
Slagelse Drøsselbjergvej Mandag klokken 15.30 – 19.00 115 0
Korsør Revvej Tirsdag klokken 13.40-15.00 53
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 11.15-13.20 595 6 50 km/t 62 km/t
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Tirsdag klokken 15.23-19.30 3485 60 110 km/t 148 km/t
Slagelse Bildsøvej Tirsdag klokken 17.05-18.56 7 50 km/t Fire kørte så hurtigt, at de står til en betinget frakendelse, mens de resterende tre får et klip i kørekortet