Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/04/12 til 2021/04/20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spritbilister
Mandag klokken 17.03 fik politiet en anmeldelse om, at en mand optrådte meget ophidset og vredt på en adresse i Slagelse. Politiet fik ro på stedet, og den pågældende – en 24-årig mand – blev anholdt klokken 17.20 og taget med til politistationen i Næstved. Da han blev visiteret, fandt politibetjentene 2,6 gram ketamin, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige blev løsladt igen klokken 20.40.
Hændelser
Slagelse: Kørte mod trafikken på motorvejen
En 33-årig mand blev mandag eftermiddag sigtet for at køre mod færdselsretningen på Vestmotorvejen ved Slagelse. Manden var vendt om og kørt tilbage op af afkørselsrampen igen – og det må man ikke.
Korsør: Hundelufter sigtet efter ordensbekendtgørelsen
En kvinde luftede søndag sine to små hunde på et stisystem ved Halsskovvej i Korsør søndag klokken 8, da en mandlig hundelufter pludselig kom op på siden af hende og tog fat i hendes frakkekrave og råbte hende ind i ansigtet. Han var tilsyneladende meget utilfreds med kvindens hunde. Kvinden skyndte sig herefter hjem og kontaktede politiet. Ved hjælp af gode vidneudsagn fandt politiet frem til den mandlige hundelufter – en 67-årig mand fra byen. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Skælskør: Større kontrol i forbindelse med anmeldelse om gaderæs
Efter en anmeldelse om at flere biler og knallerter var set køre ræs på et område ved Stigsnæs Landevej i Skælskør fredag aften, tog politiet forbi stedet med et par patruljer for at undersøge sagen. Her traf de en del biler og knallerter, og de blev alle kontrolleret. Det resulterede i, at fire blev sigtet for at have fejl og mangler ved deres lygteføring, en manglede nummerpladen foran, en anden manglede nummerpladen både for og bag, to havde ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt, en havde ikke indregistreret sin knallert, en manglede forsikring, en blev sigtet for spirituskørsel og en havde ingen førerret.
Slagelse: Knallertkører tæt på konfiskation, men slap med bøde
Politiets rullefelt målte en ung mands knallert til en tophastighed noget højere end tilladt. Den var ændret i konstruktionen, og havde den blot kunne køre 3,6 kilometer hurtigere, så havde den 17-årige ejer fået konfiskeret knallerten. Nu fik han i stedet en bøde.
Slagelse: Fik bilen beslaglagt
Tredje gang var ikke lykkens gang for en 26-årig mand fra Slagelse. Han har nemlig ikke noget kørekort og alligevel har han nu tre gange mødt politiet, mens han sad bag rattet i en bil. Senest fredag aften, hvor manden på Kierurulffsvej i Slagelse kom kørende i sin bil – lige ind i en politikontrol.
Korsør: Fem står til et klip i kørekortet
I går eftermiddags havde politiet to kontroller af færdslen i Korsør, hvor der var fokus på hastigheden. Den første var på Tårnborgvej mellem klokken 16.52 og 17.22, hvor to færdselsbetjente havde sat laseren op. Her overholdt alle køretøjerne hastighedsgrænsen. Lidt senere klokken 17.50 målte patruljen hastighederne på Skovvej, hvor hastighedsbegrænsningen er 60 km/t. Her var der fem som blev målt til at køre for hurtigt – og faktisk så meget for hurtigt, at de alle står til et klip i kørekortet
Slagelse: 24-årig havde ketamin på sig
Mandag klokken 17.03 fik politiet en anmeldelse om, at en mand optrådte meget ophidset og vredt på en adresse i Slagelse. Politiet fik ro på stedet, og den pågældende – en 24-årig mand – blev anholdt klokken 17.20 og taget med til politistationen i Næstved. Da han blev visiteret, fandt politibetjentene 2,6 gram ketamin, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige blev løsladt igen klokken 20.40.
Slagelse: Tre drenge sigtet for hærværk
Sent i går aftes klokken 23.20 fik politiet en anmeldelse om at tre drenge gik rund og ødelagde postkasser i et område ved Jernbanegade i Slagelse. En politipatrulje var lige i nærheden, og ikke længe efter havde to politibetjente fået fat i to 17-årige og en 16-årig dreng, som alle tre blev sigtet for hærværk.
Slagelse: Sparkede på politibil
Politiet fik søndag klokken 14.26 en anmeldelse om, at der holdt en bil uden nummerplader på ved kirken i Havrebjerg uden for Slagelse. Der sad en 23-årig mand fra Slagelse i bilen, og da politiet kort efter ankom til stedet for at undersøge anmeldelsen, var den 23-årige ganske ophidset. Han kaldte politibetjentene for både
svin og pansersvin, kastede perlesten mod politibilen, som han også gav et spark. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 14.55 og taget med til politistationen i Næstved til afsvaling. Han blev løsladt igen klokken 18.11.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Korsør | Tårnborgvej | Hus | Lørdag kl. 12 – søndag kl. 9.20 | Sølvtøj, spiritus, smykker |
Skælskør | Degnevænget | Hus | Mandag midnat – fredag midnat | Et guldur og et guldarmbånd |
Slagelse | Havretoften | Hus | Torsdag klokken 21.30 – fredag klokken 6.15 | Sølvtøj og kontanter |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Sorøvej | Mandag klokken 19.00-19.35 | En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to for at køre alt for hurtigt. Den ene havde så meget fart på, at det giver en betinget frakendelse, mens den anden står til et klip i kørekortet | |
Slagelse | Kierulffsvej | Fredag kl. 18.30 – 19.30 | To blev sigtet for at køre uden førerret, to for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en fik beslaglagt sin bil. | |
Korsør | Tårnborgvej | Kl. 16.52 – 17.22 | Alle overholdt fartgrænsen på 50 km/t og kørte pænt. | |
Korsør | Skovvej | Kl. 17.50 – 18.50 | Fem biler kørte hurtigere ende de tilladte 60 km/t – de står alle til et klip i kørekortet. | |
Slagelse | Flere steder | Kl. 14.56 – 16.40 | Seks blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens de kørte, og en blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert. | |
Slagelse | Sorøvej | Tirsdag klokken 22.20 | 29-årig kvinde fra Slagelse | Spirituskørsel |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag kl. 5.38 – 11.35 | 4753 | 161 | 110 km/t | 138 km/t | – |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Torsdag klokken 11.03-13.00 | 307 | 1 | 60 km/t | 79 km/t | – |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Tirsdag klokken 6.59-9.00 | 167 | 1 | 60 km/t | 74 km/t | – |
Skælskør | Rådmandsvej | Mandag klokken 10.38-12.42 | 100 | 3 | 40 km/t | 51 km/t | – |
Slagelse | Bildsøvej | Mandag klokken 13.33-16.01 | 231 | 36 | 50 km/t | 74 km/t | Fem klip |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Fredag klokken 10.43-13.18 | 490 | 5 | 60 km/t | 77 km/t | – |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Søndag klokken 13.05-15.00 | 167 | 1 | 60 km/t | 71 km/t | – |
Slagelse | Slagelse Landevej | Fredag klokken 7.05-10.12 | 1011 | 20 | 80 km/t | 106 km/t | – |