Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/08/09 til 2021/08/17.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
SLAGELSE: Strid om hundeglam
Politiet fik mandag klokken 17.00 en anmeldelse om, at der havde været noget højlydt diskussion i en opgang i Slotsgade i Slagelse på grund af nogle hunde, der gøede i en lejlighed. En 48-årig mand havde råbt efter naboerne, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
SKÆLSKØR: 70 biler på parkeringsplads
Politiet fik lørdag aften et tip om, at der var optræk til, at der skulle køres ræs på en parkeringsplads på Askelunden i Skælskør. Derfor kørte en politipatrulje til stedet. Her var der ganske rigtigt ca. 70 biler, som kørte til og fra området – ingen kørte dog ulovligt. Patruljen blev på stedet og holdt øje, og det har øjensynligt lagt en dæmper på lysten til at gasse op.
SKÆLSKØR: Pas på falske betjente
En 85-årig mand fra Skælskør blev lørdag aften ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Ringkøbing Politi. Det var han ikke – han var en bedrager. Den falske betjent fortalte den 85-årige, at politiet kunne se, at der var nogle, som var i gang med at komme ind på hans konto via en “trojansk hest”. Derfor havde den falske betjente sagt, at den 85-årige skulle overføre alle sine penge på kontoen til et nyt kontonummer, som bedrageren havde givet den ældre mand. Det havde den 85-årige gjort, og på den måde fik bedrageren fat i pengene.Mange borgere og måske især ældre har stor tillid til myndigheder og autoriteter og udviser gerne hjælpsomhed overfor fremmede. Derfor risikerer de desværre at falde for svindelnumre i stil med eksemplerne ovenfor. Der er heldigvis nogle forholdsregler man kan tage. Fx:Tal gerne med venner og familie om, hvad man skal gøre for ikke at blive snydt.
SLAGELSE: Sparkede sidespejl af
En mand havde fredag aften ved 23-tiden tilsyneladende set sig gal på en bil, der holdt parkeret på Slotsgade i Slagelse. I hvert fald havde han givet sidespejlet et spark, så det var faldet af. Det havde et vidne set, og mens politiet blev kontaktet, fulgte vidnet efter hærværksmanden, så det var en let sag for politiet at finde frem til en 19-årig mand fra byen som blev sigtet for hærværk.
SLAGELSE: Bil ramt af genstand på motorvejen
Vestmotorvejen ved Slagelse blev torsdag lukket fra omkring klokken 11 til klokken 14.35. Det skete, efter en personbil var blevet ramt af en genstand ved en motorvejsbro. Føreren af bilen kom ikke noget til, og politiet undersøgte efterfølgende uheldsstedet med både hunde og droner, og såvel den ramte bil som den genstand, den blev ramt af, skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere.
SLAGELSE: 28-årig sigtet for at smide affald i naturen
En 28-årig mand fra Næstved blev torsdag eftermiddag sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Det skete efter en anmeldelse om, at der var blevet smidt fem sække med affald, bildæk og andre effekter i haveforeningen Østervang i Slagelse. Politiets undersøgelser pegede i retning af den 28-årige, som efterfølgende blev sigtet i sagen.
SLAGELSE: To sigtet for butikstyveri
Politiet kørte i går klokken 17.30 ud til Bilkas parkeringsplads på Idagårdsvej i Slagelse, hvor en butiksdetektiv havde tilbageholdt et udenlandsk par, da de var i færd med at sætte de ting, de havde stjålet fra butikken, ind i deres bil. Det drejer sig om en 35-årig kvinde og en 23-årig mand – begge med ukendt adresse. De blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
SLAGELSE: Nøgenbilleder blev til afpresning
En mand fra Slagelse kom onsdag i kontakt med hvad, han mente var en 19-årig kvinde på nettet. Hun tilbød, at han kunne købe nøgenbilleder af hende, og han indvilligede i at betale nogle hundrede kroner, hvorefter han modtog billederne. Pludselig skrev den pågældende, at hun i virkeligheden kun var 14 år, og at manden nu havde købt børneporno og derfor skulle betale et større beløb for ikke at blive anmeldt. Her afbrød manden korrespondancen og henvendte sig til politiet. Politiet råder til forsigtighed og omtanke på nettet – ikke mindst på mere kulørte og tvivlsomme sider. Læs gode råd om sikker trafik på nettet på siden sikkerdigital.dk.
SLAGELSE: Bil fra forsyningsselskab blev ridset
Onsdag eftermiddag var en montør fra et gasselskab på en adresse i Slagelse, hvor der skulle lukkes for gassen på grund af manglende betaling. Montøren havde en kort diskussionen med beboeren på stedet – en 37-årig mand – og herefter blev der lukket for forsyningen. Da montøren skulle køre fra stedet, opdagede han, at hans bil var blevet ridset hen ad siden, og politiet blev tilkaldt. Den 37-årige blev sigtet for hærværk.
SLAGELSE: Mystiske biplyde
Politiet blev natten til onsdag kaldt til et hus på Slotsalleen i Slagelse, hvor havelågen stod på vid gab, og hvor vidner havde hørt noget, der lød som en tyverialarm bippe højlydt. Politibetjentene rykkede ind – og fandt et udendørstermometer af mærket OBH. Der bippede og dermed gjorde opmærksom på, at batteriet trængte til at blive skiftet. Betjentene pillede batteriet ud, og natteroen sænkede sig på ny.
DALMOSE: 16-årig på ulovlig knallert
Politiet standsede mandag klokken 15.30 en 16-årig dreng fra Sandved, der kom kørende på knallert ad Hyllestedvej i Dalmose. Hans knallert blev tjekket på et rullefelt, og her viste det sig, at den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Derfor blev den 16-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans forældre blev underrettet om sagen.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Holbækvej | Lejlighed | Lørdag klokken 12.00 – mandag klokken 16.00 | Bærbar pc af ukendt mærke, høretelefoner, Xbox med controllere, walkie talkie, batteri, projektor og to routere |
Korsør | Baggade | Lejlighed | Fredag 00.01-05.30 | Bilnøgler, mobiltelefon |
Korsør | Skovvej | Lejlighed | Lørdag 18.05-20.20 | Tablet & Bærbar PC |
Korsør | Vinkelvej | Landejendom | Fredag 12.00-13.45 | Haveredskaber |
Slagelse | Bildsøvej | Hus | Torsdag 10.00-20.00 | Smykkeskrin med smykker |
Slagelse | Teglværksvej | Hus | Søndag 9.00-12.35 | Kontanter computer |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag 12.30-15.00 | 2 håndholdt mobiltelefon | |
Skælskør | – | Tirsdag klokken 12.00-12.30 | En blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, en for forkert lygteføring, og der blev afsløret et narkobilist, der ikke have nogen førerret | |
Slagelse | Vestmotorvejen | Søndag 05.10 | 24-årig mand fra Kastrup | Narkokørsel |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slagelse | Flakkebjerg Hovedgade, Flakkebjerg | Mandag klokken 5.47-8.35 | 226 | 13 | 40 km/t | 59 km/t | Et klip |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Mandag klokken 9.01-11.06 | 354 | 3 | 60 km/t | 86 km/t | Et klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Søndag 7.04-13.26 | 6627 | 205 | 110 | 151 | 3 klip |
Korsør | Broholmvej | Tirsdag klokke 9.02-10.25 | 16 | 8 | 40 km/t | 51 km/t | – |
Slagelse | Stillingevej | Tirsdag klokken7.04-8.30 | 201 | 12 | 50 km/t | 85 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
Slagelse | Stillingevej | Tirsdag klokken 11.02-13.15 | 197 | 33 | 60 km/t | 90 km/t | Fire klip |
Slagelse | Bildsøvej, Kirke Stillinge | Mandag klokken 6.13-8.30 | 130 | 23 | 50 km/t | 92 km/t | Fire klip og en betinget frakendelse |
Slagelse | Drøsselbjergvej | Mandag klokken 11.16-12.05 | 29 | – | – | – | – |
Slagelse | Kongstedvej | Mandag klokken 8.59-10.30 | 51 | 6 | 40 km/t | 56 km/t | Et klip |