Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/08/16 til 2021/08/24.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
KORSØR: Færdselskontrol på Motalavej
Politiet gennemførte færdselskontrol på Motalavej i Korsør, hvor der ofte er anmeldelser om vild og hensynsløs kørsel. Færdselskontrollen medførte at tre bilister fik et klip i kørekortet og én fik en bøde for at overhale hen over en spærrelinie.
SLAGELSE: Pølsemandsposer i lommerne
To unge mænd på 16 og 19 år blev 16.22 anholdt på Sdr. Stationsvej i Slagelse. Det skete efter et tip fra en borger. Da de to unge mænd blev visiteret, havde den ene en større mængde hash på sig, fordelt i 46 pølsemandsposer, små plasticposer gerne brugt ved narkosalg. Den anden havde også pølsemandsposer i lommerne. I hans poser var der kokain i nogle og andre med lidt hash. De blev begge sigtet for salg af narko
SKÆLSKØR: Vidner så kvinde sparke hund
Flere vidner så fredag eftermiddag ved 13-tiden, at en kvinde sparkede og slog sin hund på Algade i Skælskør, fordi hunden tilsyneladende ikke ville lægge sig ned, da kvinden skulle ind i en butik for at handle. Hændelsen blev anmeldt til politiet, som lige nu er i gang med at undersøge, om der er sket en overtrædelse af dyreværnsloven.
SLAGELSE: Grov vold i nattelivet
Efter et skænderi mellem flere mænd blev en 26-årig mand udsat for vold i Slagelse midtby natten til lørdag klokken 00.50. Manden blev ramt af en glasflaske i hovedet, og da han faldt om, blev han sparket flere gange i ansigtet, før den 26-årige havde held til at slippe væk. Politiet anholdt lidt senere en 24-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for grov vold. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 15 september.
SKÆLSKØR: Knallerter
Politiet fik i går aftes klokken 20.19 en anmeldelse om, at flere knallertkørere var set på Slagterivej i Skælskør, hvor de kørte for hurtigt og var til gene. En patrulje kørte kort efter ud for at undersøge sagen, og her traf politiet ganske rigtigt nogle unge mennesker på knallerter. Ingen kørte dog ulovligt. Politiet registrerede deres navne.
SLAGELSE: Uenighed i butik
To ansatte i en forretning i Slagelse havde torsdag eftermiddag en ophedet diskussion. Det mundede ud i, at en 18-årig mand fik et knytnæveslag i ansigtet, og da politiet ankom til stedet, blev en 50-årig mand anholdt og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 22.23.
KORSØR: Blokerede betalingsbane ved Storebælt
Onsdag klokken 17.50 fik politiet en anmeldelse om, at en udenlandsk bilist holdt i kontantbanen ved betalingsanlægget ved Storebælt, og at han havde store problemer med at betale broafgiften. Det var en 61-årig udenlandsk mand, der insisterede på kun at betale med norske kroner. Efter en halv times tid faldt tingene på plads, og bommen blev åbnet. Den 61-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
SLAGELSE: Toiletpapirtyv på spil
Tirsdag tilbageholdt personalet i Vestsjællandscenteret i Slagelse en 65-årig mand fra byen, efter at han var blevet taget på fersk gerning med flere ruller toiletpapir, han havde taget fra de offentlige toiletter. Igennem den seneste tid er der stjålet i omegnen af 100 ruller toiletpapir fra toiletterne, og den 65-årige kan nu vente en sigtelse for tyveriet.
SLAGELSE: Strid om hundeglam
Politiet fik mandag klokken 17.00 en anmeldelse om, at der havde været noget højlydt diskussion i en opgang i Slotsgade i Slagelse på grund af nogle hunde, der gøede i en lejlighed. En 48-årig mand havde råbt efter naboerne, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
SKÆLSKØR: 70 biler på parkeringsplads
Politiet fik lørdag aften et tip om, at der var optræk til, at der skulle køres ræs på en parkeringsplads på Askelunden i Skælskør. Derfor kørte en politipatrulje til stedet. Her var der ganske rigtigt ca. 70 biler, som kørte til og fra området – ingen kørte dog ulovligt. Patruljen blev på stedet og holdt øje, og det har øjensynligt lagt en dæmper på lysten til at gasse op.
SKÆLSKØR: Pas på falske betjente
En 85-årig mand fra Skælskør blev lørdag aften ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Ringkøbing Politi. Det var han ikke – han var en bedrager. Den falske betjent fortalte den 85-årige, at politiet kunne se, at der var nogle, som var i gang med at komme ind på hans konto via en “trojansk hest”. Derfor havde den falske betjente sagt, at den 85-årige skulle overføre alle sine penge på kontoen til et nyt kontonummer, som bedrageren havde givet den ældre mand. Det havde den 85-årige gjort, og på den måde fik bedrageren fat i pengene.Mange borgere og måske især ældre har stor tillid til myndigheder og autoriteter og udviser gerne hjælpsomhed overfor fremmede. Derfor risikerer de desværre at falde for svindelnumre i stil med eksemplerne ovenfor. Der er heldigvis nogle forholdsregler man kan tage. Fx:Tal gerne med venner og familie om, hvad man skal gøre for ikke at blive snydt.
SLAGELSE: Sparkede sidespejl af
En mand havde fredag aften ved 23-tiden tilsyneladende set sig gal på en bil, der holdt parkeret på Slotsgade i Slagelse. I hvert fald havde han givet sidespejlet et spark, så det var faldet af. Det havde et vidne set, og mens politiet blev kontaktet, fulgte vidnet efter hærværksmanden, så det var en let sag for politiet at finde frem til en 19-årig mand fra byen som blev sigtet for hærværk.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Teglværksvej | Hus | Torsdag kl. 8 – 12 | Vides endnu ikke |
Skælskør | Bankehusvej | Hus | Tirsdag klokken 16.00 – onsdag klokken 10.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Holbækvej | Lejlighed | Lørdag klokken 12.00 – mandag klokken 16.00 | Bærbar pc af ukendt mærke, høretelefoner, Xbox med controllere, walkie talkie, batteri, projektor og to routere |
Korsør | Baggade | Lejlighed | Fredag 00.01-05.30 | Bilnøgler, mobiltelefon |
Korsør | Skovvej | Lejlighed | Lørdag 18.05-20.20 | Tablet & Bærbar PC |
Korsør | Vinkelvej | Landejendom | Fredag 12.00-13.45 | Haveredskaber |
Slagelse | Bildsøvej | Hus | Torsdag 10.00-20.00 | Smykkeskrin med smykker |
Slagelse | Teglværksvej | Hus | Søndag 9.00-12.35 | Kontanter computer |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Motolavej | 17.10-18.15 | 3 klip for hastighed 1 X overskredet spærrelinie ved overhaling |
Slagelse | Vestmotorvejen | Fredag 12.30-15.00 | 2 håndholdt mobiltelefon |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slagelse | Valbyvej | 14.47-15.47 | 37 | 7 | 50 | 67 | 0 |
Slagelse | Nykøbing | 16.21-19.15 | 351 | 19 | 80 | 109 | 1 |
Slagelse | Valbyvej | 13.15-14.15 | 320 | 5 | 60 | 75 | 0 |
Slagelse | Valbyvej | 14.47-15.47 | 37 | 7 | 50 | 67 | |
Slagelse | Nykøbing Landevej | 16.21-19.15 | 351 | 19 | 80 | 107 | 1 |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Kl. 8.14 – 11.30 | 905 | 4 | 60 km/t | 78 km/t | – |
Slagelse | Sorøvej | Kl. 9.20 – 9.53 | 97 | 0 | – | – | – |
Slagelse | Drøsselbjergvej | Onsdag klokken 6.46-8.16 | 24 | 2 | 40 km/t | 50 km/t | – |
Slagelse | Kongsmarkvej | Onsdag klokken 8.40-9.45 | 26 | – | – | – | – |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Onsdag klokken 10.22-12.18 | 522 | 1 | 60 km/t | 70 km/t | – |
Slagelse | Sdr. Ringgade | 6.8-10.00 | 983 | 3 | 60 | 75 | 0 |
Slagelse | Slagelse Landevej | 10.18-13.22 | 1176 | 17 | 80 | 99 | 0 |
Slagelse | Flakkebjerg Hovedgade, Flakkebjerg | Mandag klokken 5.47-8.35 | 226 | 13 | 40 km/t | 59 km/t | Et klip |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Mandag klokken 9.01-11.06 | 354 | 3 | 60 km/t | 86 km/t | Et klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Søndag 7.04-13.26 | 6627 | 205 | 110 | 151 | 3 klip |