Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/09/20 til 2021/09/28.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spritbilister
Af endnu ikke klarlagte årsager så en 22-årig mand fra Slagelse sig sur på en blomsterudstilling ud for en blomsterbutik i Havnegade. Han sparkede på en port og slog på flere buketter, og han ramte også en ekspedient fra forretningen i ansigtet med en knytnæve. Efter bataljen kørte han fra stedet, men blev klokken 13.43 standset af politiet på Tårnborgvej. En narkometertest gav udslag for kokain, og den 22-årige blev herefter anholdt og sigtet for narkokørsel, for hærværk og for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 16.39.
En 18-årig kvinde anmeldte tidligere på ugen, at hun havde været tilbageholdt og udsat for vold af en mand, og politiet optog anmeldelsen som både vold og frihedsberøvelse. Imidlertid mødte den 18-årige torsdag op på politistationen i Slagelse, hvor hun forklarede, at det var frit opdigtet, og at anmeldelserne var noget, hun havde fundet på for at hævne sig på den pågældende. Efter en afhøring blev hun sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anmeldelse.
Parkeringsmuligheder ud for deres hjem var stridspunktet, der klokken 12.32 førte til et voldeligt overfald på Remisevej i Korsør. En 31-årig kvinde fra Korsør spyttede på en 38-årig kvinde, ligeledes fra Korsør og rev hende hårdt i håret. Den 31-årige blev anholdt, sigtet for vold og taget med på politistationen.
Politiet blev mandag morgen kaldt til Sorø station, hvor en mand sørgede for uro og uorden og gik og skubbede til andre rejsende. Det var en udenlandsk mand, der ikke umiddelbart kunne identificere sig, så for at sikre hans identitet blev han anholdt klokken 8.28 og taget med til politistationen i Slagelse. Her kom det frem, at der var tale om en 23-årig udenlandsk mand, som ikke havde nogen gyldig opholdstilladelse eller anden rejselegitimation. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og politiets udlændingekontrolafdeling skal nu undersøge hans forhold nærmere.
Hændelser
KORSØR: Ødelagde blomster og kørte påvirket
Af endnu ikke klarlagte årsager så en 22-årig mand fra Slagelse sig sur på en blomsterudstilling ud for en blomsterbutik i Havnegade. Han sparkede på en port og slog på flere buketter, og han ramte også en ekspedient fra forretningen i ansigtet med en knytnæve. Efter bataljen kørte han fra stedet, men blev klokken 13.43 standset af politiet på Tårnborgvej. En narkometertest gav udslag for kokain, og den 22-årige blev herefter anholdt og sigtet for narkokørsel, for hærværk og for vold. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 16.39.
SLAGELSE: 18-årig sigtet for falsk anmeldelse
En 18-årig kvinde anmeldte tidligere på ugen, at hun havde været tilbageholdt og udsat for vold af en mand, og politiet optog anmeldelsen som både vold og frihedsberøvelse. Imidlertid mødte den 18-årige torsdag op på politistationen i Slagelse, hvor hun forklarede, at det var frit opdigtet, og at anmeldelserne var noget, hun havde fundet på for at hævne sig på den pågældende. Efter en afhøring blev hun sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anmeldelse.
SLAGELSE: Butikstyve fyldte tasken med parfume
En 29-årig mand og en 24-årig kvinde fra Ringsted havde klokken 17.24 held til at få adgang til parfumeskabet i Bilka i Slagelse. De tømte parfumerne ud og fjernede alarmerne, før de fyldte dem i en taske. De to blev opdaget, inden de forlod butikken og sigtet for butikstyveri.
KORSØR: Nabokonflikt førte til vold
Parkeringsmuligheder ud for deres hjem var stridspunktet, der klokken 12.32 førte til et voldeligt overfald på Remisevej i Korsør. En 31-årig kvinde fra Korsør spyttede på en 38-årig kvinde, ligeledes fra Korsør og rev hende hårdt i håret. Den 31-årige blev anholdt, sigtet for vold og taget med på politistationen.
SKÆLSKØR: Stjal byggematerialer
En 34-årig mand lavede for en uges tid siden en handel med en 69-årig mand fra Næstved om, at han kunne købe nogle tagsten, der lå på en ejendom i Skælskør. Tagstenene blev afhentet, men den 69-årige opdagede efterfølgende, at der samtidig var forsvundet et stillads, noget isolering og en stak brædder og anmeldte tyveriet til politiet. Tirsdag aften fik politiet kontakt med den 34-årige, som blev anholdt klokken 19.51 og sigtet for tyveri. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 20.53.
SLAGELSE: Købte boremaskine, men fik den aldrig
Der er et par ganske nemme forholdsregler, man kan tage, hvis man handler på nettet, fx på DBA.dk. Her er rådet kun at handle med sælgere, der er NemID-valideret, og når der skal betales, kan det ske via MobilePay. Det havde en 60-årig mand fra Slagelse gjort, da han i sidste uge købte en boremaskine. Han overførte salgssummen via MobilePay, men modtog aldrig maskinen. Det giver politiet ganske gode spor at gå efter, og den aktuelle sag efterforskes som en sag om bedrageri.
SLAGELSE: Kvinde sigtet for vold efter hun brugte peberspray
En 56-årig kvinde er sigtet for vold og overtrædelse af våbenloven efter hun lørdag klokken 18.56 sprøjtede sin kæreste i ansigtet med peberspray. Forinden var gået et længere forløb, hvor hun følte sig truet. Besiddelse og brug af peberspray er ulovlig.
SLAGELSE: 18-årig mand sigtet for narkosalg
Politiet mødte søndag klokken 1.13 en 18-årig mand på Rosenkildevej. Manden havde både kokain og hash i salgsposer i lommen samt en vægt og en “salgstelefon”. Da politiet efterfølgende ransagede mandens adresse, fandt man en større mængde hash og kokain, samt et større kontantbeløb. Manden sigtes for salg af narkotika.
SLAGELSE: Ville bide betjent i låret
En 29-årig mand fra Korsør var søndag klokken 02.51 blevet så fuld, at han blev smidt ud af en fest på Løvegade. Nu blev han så højtråbende udenfor, at politiet blev tilkaldt. Det førte til, at manden rettede sin vrede mod politiets patrulje, både verbalt og fysisk. Han blev dels sigtet for ordensbekendtgørelsen, fordi han kaldte betjentene adskillige grimme ting, og så blev han sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand, efter at have bidt denne ene betjent i benet under anholdelsen. Mandens bid ramte imidlertid uniformslommen. Manden blev anbragt i detentionen og løsladt igen søndag efter middag.
SLAGELSE: Råbte efter politiet
Politiet blev søndag klokken 17.28 kaldt til Asgårdsvej i Slagelse, hvor en mand var højtråbende og skabte noget utryghed. Det var en 24-årig mand fra Slagelse, og han blev bortvist fra stedet. Det holdt dog kun nogle få minutter, hvorefter han returnerede og råbte skældsord til betjentene. Han blev herefter sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at sikre roen i området blev den 24-årige anholdt og taget med til politistationen i Slagelse. Her dampede han lidt af, inden han blev løsladt igen klokken 19.01.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Korsør | Elmealle | Hus | 24/9 10.00 – 25/9 12.00 | Porcelænsskåle, ure, vin og spiritus |
Slagelse | Marievangsvej | Lejlighed | 26/9 00.01-08.00 | Telefon |
Korsør | Geddesøparken | Lejlighed | Fredag klokken 17.00 – tirsdag klokken 21.30 | Pc af mærket Asus |
Slagelse | Sorøvej | Landejendom | Onsdag klokken 9.00 – søndag klokken 22.00 | Ikke gjort op hvad der er stjålet |
Slagelse | Valbyvej | Hus | Torsdag klokken 12.00 – mandag klokken 8.45 | Et ur af ukendt mærke, to violiner, manchetknapper og perlesmykker |
Skælskør | Højåsen | Hus | Fredag klokken 15.00 – søndag klokken 11.45 | Lamper, og et musikanlæg af mærket Sonos |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Slagelse | Valbyvej | 20.40-23.20 | Ingen sager |
Slagelse | – | Fredag klokken 16.30 | Der blev afsløret en enkelt narkobilist |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Skovvej | Mandag klokken 10.06-13.00 | 524 | 9 | 50 km/t | 66 km/t | – |
Korsør | Tårnborgvej | Mandag klokken 9.22-11.00 | 410 | 8 | 50 km/t | 70 km/t | Et klip |
Korsør | Tårnborgvej | Mandag klokken 8.02-9.05 | 129 | – | – | – | – |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Mandag klokken 13.36-16.30 | 558 | 1 | 60 km/t | 71 km/t | – |
Korsør | Skovvej | Fredag 9.37-11.30 | 374 | 8 | 50 | 80 | 2 klip |
Korsør | Tårnborgvej | Lørdag 7.46-9.28 | 225 | 3 | 50 | 74 | 1 klip |
Korsør | Tårnborgvej | Søndag 7,28-9.15 | 145 | 2 | 50 | 74 | 1 klip |
Korsør | Skovvej | 10.05-13.15 | 605 | 17 | 50 | 77 | 1 |
Slagelse | Strudsbjergvej | 7.03-9,30 | 173 | 8 | 50 | 65 | |
Slagelse | Strudsbjergvej | 7.03-9.30 | 173 | 8 | 50 | 65 | |
Korsør | Revvej | 9.58-12.30 | 93 | 0 | |||
Slagelse | Bildsøvej | 6.35-9.15 | 146 | 23 | 50 | 82 | 6 klip |
Korsør | Skovvej | Tirsdag klokken 11.41-13.10 | 286 | 8 | 50 km/t | 64 km/t | – |
Korsør | Skovvej | Tirsdag klokken 17.39-19.25 | 194 | 9 | 50 km/t | 64 km/t | – |
Korsør | Tårnborgvej | Tirsdag klokken 14.30-15.30 | 355 | 1 | 50 km/t | 63 km/t | – |
Korsør | Tårnborgvej | Tirsdag klokken 15.46-17.16 | 494 | 4 | 50 km/t | 72 km/t | To klip |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Tirsdag klokken 6.51-11.00 | 4456 | 82 | 110 km/t | 154 km/t | To klip |
Korsør | Skovvej | Fredag klokken 11.43-13.30 | 357 | 5 | 50 km/t | 62 km/t | – |
Korsør | Tårnborgvej | Fredag klokken 8.38-9.40 | 139 | – | – | – | – |
Korsør | Tårnborgvej | Fredag klokken 10.06-11.10 | 296 | 5 | 50 km/t | 61 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Søndag klokken 13.16-19.22 | 9550 | 264 | 110 km/t | 152 km/t | To klip |
Rude | Næstved Landevej | Fredag klokken 5.39-11.30 | 501 | 22 | 60 km/t | 93 km/t | To klip |