Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2022/01/03 til 2022/01/11.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
Politiet standsede mandag klokken 11.41 en 44-årig mand, der kom kørende ved Kongebroen i Korsør. Imidlertid var den 44-årige frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og ejeren af den bil, han kørte i – en 35-årig mand fra Fjenneslev – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har kørekort. Den 35-årige står nu til en bøde på 2.500 kroner. Bilen blev kortvarigt tilbageholdt, mens politiet undersøgte, om betingelserne for at beslaglægge den var opfyldt, men da det viste sig ikke at være tilfældet, blev den udleveret til ejeren på ny.

Mindst 50 kilometer i timen – det var resultatet, da en ungersvends knallert blev testet på rullefeltet på Bredegade i Korsør fredag klokken 8.10. Ingen knallert må som bekendt køre så hurtigt, og heller ikke over for rødt – og heller ikke med tildækket nummerplade – og når man så til overflod ikke efterkommer politiets anvisninger, ja, så bliver det en lang trækketur hjem med knallerten, med bøjet hoved og fire sigtelser i baglommen.

Onsdag klokken 18.13 ringede en kvinde til politiet og fortalte, at hun stod i et prøverum i en tøjbutik i det centrale Slagelse, og at forretningen var lukket, så hun ikke kunne komme ud. Hun var bekymret for at sætte tyverialarmen i gang, hvis hun bevægede sig. Politiets vagtcentral fik fat i butiksindehaveren, som kort efter kom den indespærrede kvinde til undsætning.

En 47-årig mand fra Korsør blev udsat for vold fredag klokken 21.44 efter en uoverensstemmelse en halv time forinden. Her kom han gående på Svendsgade, hvor en kvinde sad med en barnevogn og fyldte hele fortovet. De to havde en uoverensstemmelse omkring det, hvorefter den 47-årige gik videre. Men da han en halv time gik på Svendsgade igen, angreb kvinden med barnevognens mand den 47-årige med slag. En 52-årig buschauffør ville lægge sig imellem, men blev også tildelt slag. Gerningsmanden er en 40-årig mand fra Sverige, og han er sigtet for vold og for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Hændelser
Korsør: Kørte uden kørekort

Slagelse: Ville ikke oplyse, hvem der havde kørt
Mandag klokken 15.50 fik politiet en anmeldelse om, at en bil kørte både hurtigt og uforsvarligt i Slagelse. Anmelderen havde set bilen komme i høj hastighed ad Østerbro mod krydset ved Jernbanegade, hvor den fortsatte over for rødt. Bilen kørte venstre om andre trafikanter og overhalede i en svingbane, der var beregnet til den modsatrettede færdsel. Kort efter rettede politiet henvendelse til ejeren af bilen, en 23-årig mand fra Slagelse. Han ville imidlertid ikke oplyse, hvem der havde kørt i bilen, og derfor blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven.§ 65, stk. 1. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet.

Korsør: 15-årig på ulovlig knallert
Mindst 50 kilometer i timen – det var resultatet, da en ungersvends knallert blev testet på rullefeltet på Bredegade i Korsør fredag klokken 8.10. Ingen knallert må som bekendt køre så hurtigt, og heller ikke over for rødt – og heller ikke med tildækket nummerplade – og når man så til overflod ikke efterkommer politiets anvisninger, ja, så bliver det en lang trækketur hjem med knallerten, med bøjet hoved og fire sigtelser i baglommen.

Korsør: Butikstyv mente, han var i sin gode ret til at tage varer i butik
En 41-årig mand fra Sverige blev lørdag klokken 21.01 tilbageholdt af personalet i Føtex i Korsør. Manden havde stjålet en del flasker spiritus i en pose og nægtede at betale, fordi: “- Han havde en aftale med myndighederne om, at han måtte tage de varer, han ville”

Slagelse: Låst inde efter lukketid
Onsdag klokken 18.13 ringede en kvinde til politiet og fortalte, at hun stod i et prøverum i en tøjbutik i det centrale Slagelse, og at forretningen var lukket, så hun ikke kunne komme ud. Hun var bekymret for at sætte tyverialarmen i gang, hvis hun bevægede sig. Politiets vagtcentral fik fat i butiksindehaveren, som kort efter kom den indespærrede kvinde til undsætning.

Slagelse: Bortvist fra motionscenter
Tirsdag klokken 19.57 blev politiet kaldt til et motionscenter i Slagelse, hvor en bruger havde afvist at vise et gyldigt coronapas for at komme ind. Det var en 52-årig mand fra lokalområdet, og da politibetjentene nåede frem til centeret, blev han bortvist.

Korsør: Buschauffør og passager udsat for vold
En 47-årig mand fra Korsør blev udsat for vold fredag klokken 21.44 efter en uoverensstemmelse en halv time forinden. Her kom han gående på Svendsgade, hvor en kvinde sad med en barnevogn og fyldte hele fortovet. De to havde en uoverensstemmelse omkring det, hvorefter den 47-årige gik videre. Men da han en halv time gik på Svendsgade igen, angreb kvinden med barnevognens mand den 47-årige med slag. En 52-årig buschauffør ville lægge sig imellem, men blev også tildelt slag. Gerningsmanden er en 40-årig mand fra Sverige, og han er sigtet for vold og for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Slagelse: Politifolk angrebet med fyrværkeri
På Byskov Allé nytårsnat klokken tre blev politiets patrulje beskudt med fyrværkeri i form af et bomberør. Ingen kom heldigvis til skade. En 17-årig mand fra København blev anholdt og bragt til Slagelse Politigård. Han er sigtet for angreb med genstande mod nogen i offentlig tjeneste. Det er en tilføjelse til straffelovens paragraf 119, og straffes hårdere, netop fordi man har brugt et våben. Den 17-årige blev løsladt efter endt afhøring.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Spinderiparken Lejlighed Fredag klokken 3.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Korsør Vulcanvej Hus Tirsdag klokken 6.30-10.55 Smykker og en pc af ukendt mærke
Slagelse Blindekildevej Hus Mandag kl. 9.00 – 14.45 Computere, kameraer og smykker

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Fredag klokken 15.25-17.00 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at den pågældende står til et klip i kørekortet
Slagelse Onsdag klokken 9.30-11.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Slagelse Antvorskov Alle Onsdag klokken 8.19-8.50 Ingen sager
Slagelse Bagervej Onsdag klokken 8.30-9.00 Ingen sager
Slagelse Rosengården Onsdag klokken 9.00-9.30 Ingen sager
Slagelse Søndermarksvej Onsdag klokken 9.05-9.45 En blev sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Slagelse Ægirsvej Onsdag klokken 7.47-8.17 Ingen sager

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.10 – 19.20 5783 180 110 km/t 156 km/t 6 klip
Korsør Revvej Søndag klokken 13.36-15.00 54 50 km/t
Korsør Skovvej Fredag klokken 7.20-13.30 1140 14 50 km/t 78 km/t Tre klip
Dalmose Sønder Bjergevej, Sønder Bjerge Torsdag klokken 7.17-8.30 37 12 50 km/t 73 km/t Et klip
Korsør Korsør Landevej Torsdag klokken 9.02-10.02 87 5 60 km/t 79 km/t
Korsør Stibjergvej Torsdag klokken 10.32-11.32 27 3 50 km/t 61 km/t  
Slagelse Bildsøvej, Næsby Fed Torsdag klokken 12.07-13.10
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 12.55-15.00 461 1 60 km/t 73 km/t
Slagelse Bildsøvej, Kr. Stillinge Tirsdag klokken 15.37-19.00 135 16 50 km/t 81 km/t Fire klip
Slagelse Slagelse Landevej Kl. 13.22 – 19.25 2307 21 80 km/t 106 km/t
Korsør Vestmotorvejen Lørdag klokke n7.39-13.30 2972 132 110 km/t 145 km/t

Foto: ABW