Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2022/02/21 til 2022/03/01.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spritbilister
En 71-årig kvinde fra Sorø var mandag eftermiddag indblandet i flere færdselsuheld. Det første skete på Norgesvej, hvor den 71-årige kørte ind i en anden bil, men hun fortsatte sin kørsel. I krydset Norgesvej/Finlandsvej i Sorø ramte den 71-årige en bilist, der holdt for ubetinget vigepligt, men standsede heller ikke her. Hun fortsatte til en rasteplads på Skælskørvej, og her blev hun kontaktet af den ene bilist, hun var kørt ind i, og som var fulgt efter hende. Imidlertid satte hun i gang og kørte hun fra stedet og ramte den samme bil – denne gang på højre side. Den 71-åriges færd standsede i krydset Nyvej/Skelbyvej uden for Glumsø, hvor hun tilsyneladende overså vigepligten og fortsatte lige over Skelbyvej, nedlagde et par skilte og et hegn og standsede ude på marken. Her fik politiet kontakt med den 71-årige kvinde, og det skal nu afgøres, om hun fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort.
En 43-årig mand fra Korsør blev tilsyneladende umotiveret overfaldet på en parkeringsplads på Skovparken i Korsør, lørdag klokken 21.23. En 42-årig mand tildelte ham adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet. Efterfølgende løb gerningsmanden fra stedet og gemte sig hos en bekendt i bebyggelsen, hvor han blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det 43-årige voldsoffer blev indlagt på Slagelse Sygehus, men er heldigvis kun lettere tilskadekommen.
I går klokken 15.38 skete der et færdselsuheld i krydset ved St. Ladegårdsvej og Ringstedved i Sorø, hvor en 41-årig mandlig bilist formentlig overså en anden personbil med en 59-årig mandlig fører. Heldigvis kom ingen af parterne til skade ved uheldet, der nu skal undersøges nærmere af politiet. Sammenstødet betød at der var spærret for færdsel i retning mod Slagelse i ca. en halv times tid.
Hændelser
Korsør: Overfaldet på p-plads
En 43-årig mand fra Korsør blev tilsyneladende umotiveret overfaldet på en parkeringsplads på Skovparken i Korsør, lørdag klokken 21.23. En 42-årig mand tildelte ham adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet. Efterfølgende løb gerningsmanden fra stedet og gemte sig hos en bekendt i bebyggelsen, hvor han blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det 43-årige voldsoffer blev indlagt på Slagelse Sygehus, men er heldigvis kun lettere tilskadekommen.
Slagelse: Ejeren fandt sin egen stjålne minilæsser
Torsdag klokken 17 blev en minilæsser stjålet på en adresse i Kalundborg Kommune. Efterfølgende kunne ejeren lede politiet til en adresse i Fjenneslev, hvor minilæsseren stod. Her hævdede en 33-årig mand, at han havde købt minilæsseren i god tro. Den 33-årige er sigtet for tyveri.
Slagelse: Fuld 18-årig
Fredag aften klokken 20.10 fik politiet en anmeldelse om, at en ung, højtråbende, beruset mand var ved at stjæle en cykel på Vestergade i Slagelse. Kort efter kom en patrulje til stedet, og de fandt hurtigt frem til den temmeligt overrislede unge mand, der viste sig at være 18 år og fra Korsør. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev lidt senere hentet af sine forældre på politistationen i Slagelse.
Slagelse: Seks sigtelser på Nytorv
I forbindelse med en almindelig patruljering på Nytorv i Slagelse klokken 2.25 natten blev betjentene pludselig opmærksomme, da du tydeligt kunne høre sniffe-lyde gennem døren på et offentligt toilet. Da døren blev åbnet, lå der da også flere baner med hvidt pulver, og de fire unge mænd, der befandt sig på toilettet, erkendte, at det var deres. Derfor blev de alle fire sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De unge mænd var 18 og 19 år og fra byen.Da betjenten var færdige med toilet-fyrene, kunne de gå direkte over til to andre unge mænd, der sad på en bænk i nærheden og røg hash. Der blev også fundet en klump hash, og begge mænd blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De er hhv. 18 og 19 og fra Dianalund og Sorø.
Slagelse: Skubbede kvinde omkuld – sigtet for vold
Søndag klokken 12.24 blev en 56-årig kvinde fra Slagelse skubbet omkuld af en noget ophidset mand. Det skete ved banegården i Slagelse, og manden – der virkede til at være noget ude af balance – talte indledningsvis til kvinden, men inden hun kunne nå at reagere, havde han skubbet hende omkuld. Han blev kort efter anholdt af politiet. Det var en 30-årig mand fra Kalundborg, og han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen.
Slagelse: Butikstyv var efterlyst til fogedretten
Torsdag klokken 15.27 fik politiet en anmeldelse om, at personalet i
Bilka i Slagelse havde tilbageholdt en mand, der havde skjult flere pakker fersk kød i en taske og var gået gennem kassen uden at betale for varerne. Det var en 43-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for butikstyveri. Det viste sig, at den 43-årige var eftersøgt til fogedretten, og han blev derfor anholdt. Han bliver hjulpet til fogedretten fredag formiddag for at få udredt sit mellemværende.
Fuglebjerg: 21 klip på Slagelsevej
Flere politibetjente gennemførte onsdag aften en trafikkontrol på Slagelsevej ved Fuglebjerg, og det viste sig, at det var nødvendigt: Mellem klokken 21.01 og 0.09 blev ikke færre end 23 sigtet for at køre for hurtigt. Hastighedsbegrænsningen er 80 km/t på stedet, og aftenens højdespringer blev målt til at køre 138 km/t. Der er to trafikanter, der får en betinget frakendelse af kørekortet, mens de resterende 21 står til et klip.
Slagelse: To opførte sig dårligt
Tidlig lørdag morgen klokken lidt efter 5 opstod der noget tumult på Gl. Torv i Slagelse, hvor en 18-årig og en 19-årig mand opførte sig specielt dårligt. Den 19-årige råbte upassende ting efter politipatruljen, og fik derfor en sigtelse for fornærmelig tiltale med polititjenestemand. Den 18-årige var råbende og truende, og selv om politiet havde bedt ham om at forlade stedet, så kom han alligevel retur. På et tidspunkt sparkede han til en flaske, så den knustes. Det endte med, at en 18-årige blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev af patruljen kørt hjem i seng.
Slagelse: Overtrådte opholdsforbud
Politiet fik søndag klokken 13.24 en opringning fra en ansat i et indkøbscenter på Jernbanegade i Slagelse, der fortalte, at en mand opførte sig meget forstyrrende. Da patruljen kom til stedet, kunne de konstatere at det drejede sig om en 42-årig mand med ukendt adresse, som havde et forbud mod at opholdet sig på stedet. Derfor fik han en sigtelse for overtrædelse af forbuddet, og blev bedt om at forlade stedet.
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Korsør | Tårnborgvej | Fredag klokken 12.30-13.22 | En blev sigtet for spirituskørsel og for at bruge håndholdt mobil under kørslen |
Korsør | Tårnborgvej | Lørdag klokken 9.00-10.00 | Ingen sager |
Slagelse | Bildsøvej, Næsby Strand | Fredag klokken 11.24-12.14 | To blev sigtet for at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet |
Boeslunde | Slagelse Landevej | Onsdag klokken 19.58-20.42 | To blev sigtet for at køre for hurtigt, og begge trafikanter står til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 71 km/t, selv om hastighedsbegrænsningen er 50 km/t |
Korsør | Motalavej | Tirsdag klokken 9.30-11.30 | En blev sigtet for at køre uden styrthjelm, en for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at køre uden sikkerhedssele, og der blev afsløret en narkobilist, som kørte uden kørekort og med to nedslidte fordæk |
Slagelse | Kierulffsvej | Tirsdag klokken 11.35-13.50 | En blev sigtet for ikke at have spændt sit barn forsvarligt fast |
Slagelse | Byskovvej | Fredag klokken 21.20-21.42 | En blev målt til at køre 71 km/t, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Det giver et klip i kørekortet |
Slagelse | Japanvej | Søndag klokken 0.30-1.00 | Ingen sager |
Slagelse | Skælskør Landevej ved Lundforlund | Fredag klokken 18.02-19.19 | To blev sigtet for køre så hurtigt i en 50 km/t-zone, at det giver et klip i kørekortet |
Slagelse | Søndre Ringgade | Lørdag klokken 3.00-3.45 | Ingen sager |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slagelse | Katrinevej, Gimlinge | Mandag klokken 13.16-15.30 | 34 | 4 | 50 km/t | 66 km/t | – |
Korsør | Skovvej | Fredag klokken 7.10-13.15 | 1175 | 10 | 50 km/t | 65 km/t | – |
Korsør | Skovvej | Torsdag klokken 7.09-12.20 | 967 | 10 | 50 km/t | 68 km/t | – |