Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 28. Januar til 05. Februar 2019.

Bemærk at det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER:

SØLLESTED: Smed en sten gennem ruden. En 16-årig fyr fra Nakskov blev mandag klokken 21.01 sigtet for både hærværk og for overtrædelse af knivloven. Politiet var kort forinden blevet kaldt til Ryde station på Stibankevejen ved Søllested, hvor der var blevet kastet en sten gennem en rude i bygningen. Der var tre unge i alderen 14-17 år på stedet, og den 16-årige viste sig også at have en foldekniv med et blad på 12 cm. Derfor blev den 16-årige sigtet for de to lovovertrædelser.

SLAGELSE: Sigtet for at stjæle parfume. En 17-årig mand fra Slagelse blev mandag klokken 15.35 tilbageholdt i en forretning i Vestsjællandscenteret, fordi han havde stjålet en flaske parfume. Politiet blev tilkaldt, og den 17-årige blev sigtet for butikstyveri.

Foto: Abw

SLAGELSE: Råbte efter politiet. Politiet blev mandag klokken 19.10 kaldt til Sdr. Stationsvej i Slagelse, hvor en mand råbte op og optrådte vredt. Det var en 47-årig mand fra byen, og synet af politibetjentene hjalp ikke umiddelbart på hans humør, for han kastede et cigaretskod mod patruljen og råbte fuck jer bøsser efter betjentene. For at få ro på stedet, blev den 47-årige anholdt, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 47-årige blev taget med til politistationen i Slagelse og blev løsladt igen klokken 20.21.

SLAGELSE: 14-årig pige stjal sko. Mandag klokken 21.44 fik politiet en anmeldelse fra Bilka på Idagårdsvej i Slagelse om, at en ung mand blev tilbageholdt sammen med en pige på stedet. En medarbejder havde set, at parret forlod butikken, og at pigen havde et par splinternye sko på – som hun i øvrigt havde fået hjælp af en ekspedient til at finde. Det var en kun 14-årig pige og en 22-årig mand, og den 22-årige blev sigtet for butikstyveri. Den 14-åriges værger er underrettet om tyveriet.

KORSØR: Slagsmål og spritkørsel. Politiet blev søndag klokken 2.07 kaldt til Nygade i Korsør, hvor et vidne havde set en bil med en tilsyneladende beruset fører rulle ind i et stålhegn ved en p-plads. Det var en 19-årig kvinde fra byen, og en alkometertest bekræftede, at hun havde en promille, der var et solidt stykke over det tilladte. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. To mænd – en 23-årig fra Kgs. Lyngby og en 20-årig fra Korsør – blev noget uenige om, hvem der skulle køre og kom op at slås på stedet. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

KORSØR: Lugt af hash. Politiet standsede søndag klokken 20.32 en bil på Halsskovvej i Korsør i en rutinekontrol. Der lugtede kraftigt at hash fra bilen, og føreren – en 20-årig mand fra Korsør – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da politibetjentene undersøgte ham nærmere, fandt de 1,5 gram hash, som blev konfiskeret og taget med til destruktion.

SLAGELSE BANEGÅRD: Hash på banegården. Ved en rutinemæssig kontrol på banegården i Slagelse Banegård søndag klokken 20.20 tjekkede politiet en 48-årig mand fra Slagelse. Han viste sig at være i besiddelse af 3,5 gram hash, og han blev derfor sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

SLEMMINGE: Bestilt fartkontrol. Politiet havde torsdag sat den automatiske fartkontrol op på Engestoftevej ved kirken i Slemminge fra klokken 13.50-20.15. Her er fartgrænsen 50 km/t. Der passerede i alt 229 biler, hvoraf 15 kørte for stærkt. Den hurtigste kørte 100 km/t! Seks bilister fik et klip i kørekortet og to fik betingede frakendelser af deres kørekort. Fartkontrollen var en bestilt kontrol og er et eksempel på, at borgerne ved, hvor der bliver kørt for stærkt. Hvis man selv oplever lignende problemer i sit lokalområde, kan man bestille en automatisk fartkontrol på politiets hjemmeside.

SLAGELSE: Butikstyveri. En 33-årig mand blev torsdag klokken 13.37 standset af en medarbejder i Vestsjællandscenteret, efter at han stjal først tøj for 1781 kroner og senere smykker til en værdi af 1000 kr. Politiet blev tilkaldt og han er nu sigtet for butikstyveri.

HUSK: Fjern is fra bilruderne. Politiet opfordrer til, at man gør sig umage for at fjerne is fra alle bilruder på sin bil, når det er frostvejr. Det er afgørende, at man har det fulde udsyn, så man ikke forvolder skade eller er til fare for sig selv eller andre. Man kan få en bøde for at køre med is på ruderne og i værste fald kan det koste en betinget frakendelse af kørekortet. Brug derfor de 3-5 minutter det tager at fjerne is fra en bil ordentligt, så alle kan færdes sikkert.

SLAGELSE: Butikstyveri. Tirsdag klokken 16.02 blev der stjålet en Iphone XS Max Guld fra en Yousee-butik i Vestsjællandscenteret. Politiet søger i den forbindelse to mænd: Den ene er 30-35 år, 170 centimeter høj, kraftig af bygning, sydeuropæisk af udseende og kronraget med en snert af sort hår. Han havde desuden mørkt fuldskæg og var iført mørke cowboybukser, sort t-shirt med hvid skrift på brystet, en grå/sort cardigan og blå kondisko med hvid sål. Han talte engelsk. Den anden mand var 25-33 år, 179 centimeter høj, spinkel af bygning og østeuropæisk af udseende. Han talte dansk med accent. Han var iført hue, grå hættetrøje, blå jakke med hætte, grå joggingbukser og hvide kondisko. Han medbragte en taske. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt. Ring 1-1-4.

SLAGELSE: Brand i kolonihavehus. Der opstod brand i et kolonihavehus på Daliavej i Slagelse tirsdag klokken 23.12. Efter politi og brandvæsenets ankomst var branden slukket klokken 23.36. Brandens årsag er endnu ikke afdækket.

SLAGELSE: Brand i to biler. Politiet fik mandag klokken 20.51 en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde kastet noget brandbart mod bagruderne på to biler, der holdt parkeret på Marievangsvej. Politi og brandvæsen rykkede ud og ilden var hurtigt slukket. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt.

SLAGELSE: Unge havde cannabis. En gruppe unge havde mandag klokken 21.20 slået sig ned i en kælder på Jacob Dampes Vej. Da politiet ankom, bemærkede de en stærk lugt af cannabis og de unge forsøgte at flygte fra stedet. En 22-årig mand blev standset og sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

KORSØR: Spiritus- og narkokørsel. Politiet fik lørdag klokken 14.24 en anmeldelse om, at en bilist havde truet en anden med tæsk, efter at det var blevet påtalt, at han kørte for stærkt. Lidt senere – klokken 16.05 – blev samme mand anholdt og sigtet for narkotika- og spirituskørsel, efter at han var blevet spottet af en patrulje på en parkeringsplads. Det drejer sig om en 41-årig mand fra lokalområdet. Han blev løsladt igen klokken 17.15.

SLAGELSE: Uheld på Nykøbing Landevej. En 39-årig chauffør fra Fyn mistede herredømmet over sin lastbil, da han lørdag klokken 8.16 kom kørende i nordlig retning på Nykøbing Landevej. Lastvognen skred over i den modsatte vejbane, hvor en personbil blev ramt frontalt. Begge køretøjer endte på en mark og vejen var i en kort periode spærret, mens der blev ryddet op.

SLAGELSE: Butikstyveri. En dreng på 15 år fra Slagelse og to piger på henholdsvis 13 og 12 år fra Dianalund og Kastrup blev lørdag klokken 16.30 taget for butikstyveri af en medarbejder i Vestsjællandscenteret, da de ville stjæle to Redbull, tre Shaker Pineapple, en Shaker Original og en Tuborg Classic.

SLAGELSE: Kokain. En 19-årig mand fra Slagelse blev taget med 0,34 gram kokain søndag klokken 02.36. Han er nu sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Marievangsvej Hus Mandag klokken 13.30-19.20 Kontanter
Dalmose Hovedgaden Hus Lørdag kl. 14.30 – 20.05 Kontanter, kamera og et løbeur
Korsør Banevej Hus Fredag kl. 10.00-16.00 25 stk. gamle lommeure af sølv, nogle ældre Ronsonlightere og en gammel udstillingskanon
Korsør Violvej Hus Lørdag kl. 17.00 – Søndag kl. 11.20 Intet stjålet
Korsør Violvej Hus Fredag kl. 12.00 -Søndag kl. 16.20 Endnu ikke opgjort
Skælskør Sorøvej Hus Lørdag kl. 18.30 – 23.45 Intet stjålet
Skælskør Nysøgård Hus Fredag kl. 17.25 -Søndag kl. 22.45 Intet stjålet</td >
Slagelse Havremarken Hus Lørdag kl. 08.00 – Søndag kl. 17.30 Safetyboks indeholdende smykker, kontanter, husnøgler samt bilnøgler.
Skælskør Guldborgvænget Hus Onsdag kl. 20.00-22.00 Kontanter
Skælskør Guldborgvænget Hus Lørdag kl. 06.00-torsdag kl. 14.00 Endnu ikke opgjort
Slagelse Jonsgården Hus Onsdag kl. 16.00-19.50 Smykker
Slagelse Pilagervej Hus Onsdag kl. 18.00-19.15 Endnu ikke opgjort
Slagelse Astrid Lindgrensvej Hus Onsdag kl. 23.22 Endnu ikke opgjort
Slagelse Sct. Jørgensgade Hus</ td> L
ørdag kl. 07.00-tirsdag kl. 22.40
Smykker
Dalmose Præstemarksvej Hus Mandag kl. 05.00-15.10 Værdiskab med pas, kontanter og nøgler
Slagelse Etterbjergvej Hus Mandag kl. 06.11 Endnu ikke opgjort
Slagelse Torvegade Hus Mandag den 24/12 kl. 21.00-Lørdag den 26/01 kl. 16.00 Armbåndsur
Slagelse Hallingås Hus Søndag kl. 15.30-22.10 Porcelænsfigurer, smykker og guldbestik
Slagelse Etterbjergvej Hus Mandag kl. 06.11 Intet stjålet

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Jens Baggesens Gade Lørdag kl. 16.00 41-årig mand fra Korsør Spiritus- og narkotikakørsel

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag kl. 7.25-13.15 ATK 4452 276 110 km/t 165 km/t 6 klip, samt 1 betinger frakendelse
Korsør Vestmotorvejen Kl. 7.18-13.20 ATK 6875 329 110 km/t 178 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Nykøbing Landevej Onsdag kl. 13.31-19.30 ATK – bestilt færdselskontrol 826 50 80 km/t 147 km/t 2 klip og 1 betinget frakendelse
Slagelse Byskovvej Tirsdag kl. 16.01- 19.36 ATK – bestilt færdselskontrol 586 50 50 km/t 79 km/t 6 klip
Slagelse Gudumvej Tirsdag kl. 14.36-15.25 ATK – bestilt færdselskontrol 0 -</td > -</ td>