Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2022/05/20 til 2022/05/31.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
Mandag klokken 21.31 fik politiet en anmeldelse om, at to mænd blev tilbageholdt af en politibetjent, der i sin fritid var på indkøb i en dagligvarebutik på Apotekervej i Sorø. Her havde betjenten bemærket de to mænd, der dækkede for hinanden og havde lagt varer ned i en taske, men de betalte ikke for varerne, da de gik gennem kassen. Det var en 38-årig og en 37-årig mand fra Nysted, og der var stjålne kødvarer for over 1.000 kroner i tasken. Den 38-årige blev anholdt klokken 21.20 og afhørt på politistationen i Slagelse. Begge mænd er sigtet for butikstyveri, og den 38-årige, der er fra udlandet, er fortsat anholdt, mens politiet undersøger hans forhold nærmere.

Slagelse: Varebil beslaglagt

Fredag klokken 9.42 kørte en varebil gennem vejarbejdet på Sorøvej ved Slagelse, hvor ATK-bilen var stillet op. Hastighedsbegrænsningen på strækningen er 50 km/t for at skærme arbejderne. Det forhindrede ikke føreren af bilen, en 59-årig mand fra Sorø, i at køre 106 km/t. Der venter ham derfor et retsligt efterspil. Desuden blev bilen beslaglagt i løbet af formiddagen med henblik på konfiskation – det sker i forlængelse af loven om vanvidsbilisme. 

Hændelser
Slagelse: 27-årig råbte op i supermarked
Lørdag eftermiddag kom en mand ind i et supermarked på Skovvejen i Slagelse. Han standsede op i vindfanget til butikken, hvor han råbte “det er et røveri – tilkald politiet”. Det gjorde personalet så, og kort efter var en patrulje på stedet. Manden havde ikke gjort andet end at vente i vindfanget, og det viste sig da også, at han nok bare havde brug for hjælp. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og taget med på politistationen, hvor han blev afhørt. Det var en 27-årig mand fra Nørre-Asmindrup.

Slagelse: Butikstyv med dentalhygiejnisk interesse
Politiet blev lørdag klokken 15.09 kaldt til Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet fra en forretning sammen med en politibetjent tilbageholdt en mand, der havde stjålet forskellige varer. Politibetjenten, der i sin fritid var ude at handle, havde bemærket en anden kunde, der havde taget nogle varer og lagt dem i en pose, hvorefter han gik gennem kasselinjen uden at betale for varerne. Det var en 35-årig udenlandsk mand, og det viste sig, han havde stjålet 67 tandbørstehoveder til en eltandbørste og seks deodoranter. Den 35-årige blev anholdt klokken 15.10 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.53. Den 35-årige fik en bøde på 5.000 kroner for tyveriet.

Slagelse: 32-årig anholdt efter overfald
En 25-årig mand fra Slagelse henvendte sig søndag morgen på politistationen i Slagelse for at anmelde, at han var blevet overfaldet tidligere på natten. Overfaldet var sket ved Parkvej, hvor den 25-årige havde fået adskillige knytnæveslag i ansigtet, og der var blevet taget kvælertag på ham. Politiets efterforskning førte søndag aften frem til, at en 32-årig mand fra Slagelse blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han skal nu afhøres nærmere på politistationen i Slagelse.

Slagelse: Brand i hæk
Sent søndag eftermiddag havde en haveejer på Kirkerupvej i Sørbymagle gang i sin ukrudtsbrænder. Desværre lidt for meget gang, for kombinationen af varme og tørke gjorde, at der udbrød brand i en hæk. Ilden blev hurtigt slukket, men haveejeren – en 51-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. På
beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om den korrekte brug af ukrudtsbrændere.

Skælskør: Politipatrulje på vandet
Lørdag mellem klokken 12.00 og 19.00 gennemførte politiet sejlende patrulje i farvandet omkring Korsør og Skælskør. Der var få både på vandet her først på sejlersæsonen. To både blev kontrolleret og ud for Agersø mødte politiet en båd, hvor der ikke var lige så mange redningsveste ombord, som der var passagerer. Det betyder at ejeren får en bøde. Husk at sætte jer ind i de færdselsregler, der gælder til søs – også for jeres egen sikkerhed.  

Slagelse: Varebil beslaglagt
Fredag klokken 9.42 kørte en varebil gennem vejarbejdet på Sorøvej ved Slagelse, hvor ATK-bilen var stillet op. Hastighedsbegrænsningen på strækningen er 50 km/t for at skærme arbejderne. Det forhindrede ikke føreren af bilen, en 59-årig mand fra Sorø, i at køre 106 km/t. Der venter ham derfor et retsligt efterspil. Desuden blev bilen beslaglagt i løbet af formiddagen med henblik på konfiskation – det sker i forlængelse af loven om vanvidsbilisme. 

Slagelse: Forsøg på manddrab
Natten til lørdag klokken 01.45 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der havde været knivstikkeri i området omkring Sct. Mikkelsgade, Træskogården og Valdemarsgade i Slagelse. Det viste sig, at to yngre mænd var blevet stukket med kniv. De blev begge kørt til behandling på sygehuset, og er nu uden for livsfare.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Tårnborgvej Mandag kl. 14 – 19.05 Kontanter, smykker, ure, bærbar pc, playstation.  
Slagelse Vinkelvej Fredag – søndag Ukendt  
Slagelse Sørby Hovedgade Fredag kl. 17.30 – 10 Guitar, højtalere og forstærker  
Slagelse Magnolievej Fredag kl. 16 Nøglebundt  
Slagelse Jasminvej Søndag kl. 16.00 – 17.00 Bilnøgler og kontanter  
Slagelse Svendsgade Fredag kl. 11.30 – 16.00 Kontanter  

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Munkebakken Tirsdag klokken 7.30-8.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Slagelse Mandag klokken 12.00-14.00 Ingen sager
Korsør Storebæltsbroen Fredag kl. 20.00 – lørdag kl. 00.05 En overhalede trods skiltning med overhaling forbudt – han står til et klip i kørekortet. En anden blev sigtet for at tale i håndholdt telefon under kørslen – det takseres også til et klip i kørekortet.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 7.23 – 9.00 466 0
Korsør Tårnborgvej Fredag 19.14-20.45 224 0 50    
Korsør Storebæltsbroerne Fredag 21.08-02.00 154 30 110 157 1 klip
Korsør Tårnborgvej Lørdag 18.24-19.45 164 0 50    
Korsør Tårnborgvej Søndag 13.35-15.09 326 1 50 63  
Korsør Tårnborgvej Onsdag klokken 13.35-15.51 687
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 13.40-15.06 307
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 10.38-16.05 1714 11 50 km/t 73 km/t Et klip
Korsør Skovvej Mandag klokken 13.28-19.22 1304 12 50 km/t 79 km/t Tre klip
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 5.52 – 8.00 323 0
Slagelse Sorøvej Fredag kl. 8.36 – 9.46 279 40 50 km/t 106 km/t 7 klip og en ubetinget frakendelse
Slagelse Slagelse Landevej Fredag kl. 11.05 – 13.20 1071 5 80 km/t 101 km/t
Korsør Skovvej 7:05-10:20 769 2 50 73 1 klip
Korsør Tårnborgvej 19:18-21:03 186 0 50    
Korsør Storebæltsbroerne 22:44-01:30 952 2 80 95  
Slagelse Sdr. Ringgade 10:47-13:25 714 2 60 72 0

 

Foto: ABW