Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 26. maj til 1. juni 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

HÆNDELSER

I weekenden har politiet standset påvirkede trafikanter:

Politiet standsede lørdag klokken 20.50 en 46-årig mand fra Skælskør på Næstvedvej i Skælskør. En alkometertest viste, at den 46-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev den 46-åriges kørekort inddraget på stedet.

En 55-årig mand fra Korsør kørte fredag klokken 16.03 ind i en personbil, da han bakkede med sin lastbil på p-pladsen ved Slagelsehallen på Parkvej i Slagelse. Ingen kom til skade ved uheldet, men en alkometertest viste, at den 55-årige havde en promille, der var lidt højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

SLAGELSE: 43-årig smadrede grillbar
Tirsdag morgen klokken 7.41 fik politiet flere anmeldelser om, at en mand var gået amok og lod sine frustrationer gå ud over Grillsmeden i Smedegade i Slagelse. Borde og bænke og potteplanter var væltet, og gerningsmanden havde smadret flere ruder med en hammer. Da politiet ankom til stedet kort efter, kunne betjentene anholde en 43-årig mand fra Slagelse. Han blev sigtet for groft hærværk, og da han havde både en hammer og en stor kniv, blev han også sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 43-årige – der var fuld og virkede psykisk ude af balance – blev taget med til politistationen i Slagelse, og han blev løsladt igen klokken 13.50.

KORSØR: Sneg sig gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen
Det kom til at koste mere end broafgiften, da en tysk indregistreret Audi mandag eftermiddag sneg sig gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen. Audien blev indhentet af politiet og standset ved Slagelse. Føreren var en 21-årig rumænsk mand, som blev anholdt klokken 17.30 og taget med til politistationen i Slagelse til afhøring. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at “tilsnige sig adgang”, og fik efter afhøringen præsenteret et bødeforelæg på 2.000 kroner, hvortil kommer broafgiften og en ekstra gebyr.

SLAGELSE: 42-årig nikkede en skalle – sigtet for vold
Et verbalt sammenstød mellem en 31-årig mand og en 42-årig mand, begge fra Slagelse, mundede mandag formiddag ud i en voldssag. De to mænd mødte hinanden i kommunens borgerservice i Gørtlergade i Slagelse, og på grund af tidligere uoverensstemmelser kom de op at diskutere, og den 42-årige nikkede den 31-årige en skalle og gav han nogle slag i ansigtet. Den 42-årige blev anholdt klokken 15.20 og sigtet for vold, og han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.10.

SLAGELSE: Trafikuheld uden førerret
To biler og en påhængsvogn i trafikuheldTo bilister var lørdag aften klokken 18.35 involveret i et sammenstød på Vestmotorvejen. De kørte østpå, og den ene, en 43-årig mand, var ved at overhale den anden, en 39-årig mand, som kørte med påhængsvogn, da højre fordæk på den overhalende bil sprang. Den 43-årige mand mistede kontrollen og kørte ind i siden på den 39-årige. Påhængsvognen knækkede af og røg i grøften, mens bilen snurrede 180 grader rundt og standsede i den første vognbane. Den 43-åriges bil ramte autoværnet i midten og standsede i anden vognbane. De to biler blev hurtigt flyttet ud i græsrabatten. Politiet blev tilkaldt, og da patruljen ankom, blev den overhalende mand alkometertestet, og det viste sig, at han havde en promille en del højere end tilladt. Det viste sig også, at han kørte uden førerret, og at bilen, han kørte i, var et han havde taget fra sin arbejdsplads uden tilladelse. Han er nu sigtet for overtrædelse af både færdselsloven og straffeloven.

SLAGELSE: 17-årig sigtet for røveri
I lørdags klokken 19.53 var Netto på Sdr. Ringgade i Slagelse udsat for røveri, da en maskeret mand kom ind i forretningen og truede med en økse. Han ville have både penge og cigaretter, men da kassemedarbejderen løb fra stedet, gjorde røveren det også. Politiet fik dog senere på aftenen støvet den formodede røver op. Det viste sig, at være en 17-årig ung mand fra byen. Han blev anholdt og sigtet for røveri. Søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet fire uger.

KREDSEN: Prajer folk på motorvejstilkørsler
Politiet har specielt i lørdags fået flere anmeldelser om, at der ved motorvejstilkørsler stod udenlandske mennesker ved siden af deres bil, der havde havariblinket slået til, og forsøgte at praje de forbipasserende til at holde ind til siden. De udenlandske personer var set ved både Tappernøje, Sorø og flere steder ved Slagelse. Formentlig forsøger de at sælge falsk guld til de folk, der holder ind til siden. Hvis man ser disse biler holde på motorvejstilkørslerne råder politiet til, at man ikke holder ind, men i stedet kontakter politiet på telefon 114.

SLAGELSE: Trafikuheld uden førerret
To biler og en påhængsvogn i trafikuheldTo bilister var lørdag aften klokken 18.35 involveret i et sammenstød på Vestmotorvejen. De kørte østpå, og den ene, en 43-årig mand, var ved at overhale den anden, en 39-årig mand, som kørte med påhængsvogn, da højre fordæk på den overhalende bil sprang. Den 43-årige mand mistede kontrollen og kørte ind i siden på den 39-årige. Påhængsvognen knækkede af og røg i grøften, mens bilen snurrede 180 grader rundt og standsede i den første vognbane. Den 43-åriges bil ramte autoværnet i midten og standsede i anden vognbane. De to biler blev hurtigt flyttet ud i græsrabatten. Politiet blev tilkaldt, og da patruljen ankom, blev den overhalende mand alkometertestet, og det viste sig, at han havde en promille en del højere end tilladt. Det viste sig også, at han kørte uden førerret, og at bilen, han kørte i, var et han havde taget fra sin arbejdsplads uden tilladelse. Han er nu sigtet for overtrædelse af både færdselsloven og straffeloven.

SLAGELSE: 17-årig sigtet for røveri
I lørdags klokken 19.53 var Netto på Sdr. Ringgade i Slagelse udsat for røveri, da en maskeret mand kom ind i forretningen og truede med en økse. Han ville have både penge og cigaretter, men da kassemedarbejderen løb fra stedet, gjorde røveren det også. Politiet fik dog senere på aftenen støvet den formodede røver op. Det viste sig, at være en 17-årig ung mand fra byen. Han blev anholdt og sigtet for røveri. Søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor han blev varetægtsfængslet fire uger.

KORSØR: 59-årig slået i hovedet med en håndvægt
I går klokken 11.34 fik politiet en anmeldelse om, at en 59-årig mand fra Korsør, var blevet slået i ansigtet med en håndvægt af en anden mand på en adresse på Motalavej i Korsør. Vidner havde set gerningsmanden, og efter en grundig eftersøgning i området lykkedes det at finde den formodede voldsmand. Det drejer sig om en 30-årig mand fra Esbjerg, som blev anholdt og sigtet for vold. Den 59-årige blev kørt til Rigshospitalet for behandling af sine skader.

SLAGELSE: Hash konfiskeret fra bæltetaske
To unge mænd på 20 år og en ung mand på 19 år – alle fra Slagelse – blev torsdag ved Klosterbanken klokken 20.50 standset af en patrulje, da de alle virkede påvirkede. De unge mænd blev synligt nervøse over henvendelsen, og ved gennemgang af en bæltetaske, som en af dem bar på skulderen, blev der fundet 1,5 gram hash, som blev konfiskeret. Den ene af de 20-årige er nu sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Brand i etageejendom
Klokken 22.55 torsdag aften blev der anmeldt brand i en 1. sals-lejlighed på Motalavej. Da politiet ankom, var brandvæsenet på stedet og i gang med at slukke branden. Alle lejligheder i opgangen blev evakueret. Klokken 0.00 var slukningsarbejdet overstået, og beboerne kunne vende tilbage til lejlighederne. Beboeren af den ramte lejlighed var ikke hjemme under branden og blev derfor orienteret telefonisk. Politiets brandteknikere vil nu undersøge lejligheden for at fastlægge årsagen til branden.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Klostervang Hus Tirsdag klokken 22.30 – onsdag klokken 6.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebæltsbroen Fredag klokken 6.32-11.35 ATK 3793 704 110 km/t 178 km/t 29 klip og to betingede frakendelser
Skælskør Sorø Landevej, Eggeslevmagle Søndag klokken 14-19.55 ATK 243 10 50 km/t 81 km/t Tre klip