Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 7-15. juni 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

HÆNDELSER

SLAGELSE: Viftede med legetøjspistol på åben gade
Et par politibetjente patruljerede i nat klokken 0.43 ved Træskogården i Slagelse, da de lagde mærke til en gruppe unge mænd, der stod et stykke væk. En af mændene stod og viftede med en pistol. Da betjentene råbte ham an, pegede han kortvarigt på dem med pistolen. Betjentene råbte, at han skulle smide pistolen fra sig, hvilket han gjorde. Det viste sig, at det var en hardball-pistol. Manden, der er 20-år og fra byen, blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

KORSØR: Færdselsuheld viste sig at være spirituskørsel
En 23-årig mand fra Korsør kørte sidst torsdag aften på Lilleøvej i nordlig retning i Korsør, men mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en mindre stensætning. Efterfølgende valgte han at forlade bilen. Da politiet opsøgte ham på hans adresse, blev han vurderet til at være temmelig spirituspåvirket, og han blev derfor anholdt klokken 23.10 og bragt til stationen for at få taget en blodprøve. Den 23-årige er nu sigtet for spirituskørsel.Med venlig hilsen

SLAGELSE: Skolebus i brand på motorvejen
20 6.-klasseselever og to lærere fra Skive samt deres buschauffør fik sig en grim oplevelse, da deres bus brød i brand på Vestmotorvejen i nærheden af Vemmelev torsdag aften klokken 19.58. Der var kraftig røgudvikling fra branden, som indtil videre formodes at være opstået i bussens elektriske system. Afkørslen ved Vemmel blev spærret, og trafikken i begge vognbaner blev spærret, indtil branden var under kontrol. Samtlige involverede elever, lærere og chaufføren blev fragtet til Skive i en anden bus og vil blive tilbudt psykologhjælp via kommunen. To betjente måtte på skadestuen og kontrolleres for røggener, men de var heldigvis ok.

KORSØR: Færdselsuheld viste sig at være spirituskørsel
En 23-årig mand fra Korsør kørte sidst torsdag aften på Lilleøvej i nordlig retning i Korsør, men mistede herredømmet over bilen og kørte ind i en mindre stensætning. Efterfølgende valgte han at forlade bilen. Da politiet opsøgte ham på hans adresse, blev han vurderet til at være temmelig spirituspåvirket, og han blev derfor anholdt klokken 23.10 og bragt til stationen for at få taget en blodprøve. Den 23-årige er nu sigtet for spirituskørsel.

SLAGELSE: 24-årig sad og røg hash
I forbindelse med en almindelig patruljering opdagede to politibetjente i går klokken 20.21 en mand, der sad på stationsbygningen på Sdr. stationsvej i Slagelse og var ved at ryge hash. Han blev visiteret, og betjentene fandt yderligere 9 gram hash på ham. Derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det drejer sig om en 24-årig mand fra Hørve.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Sorøvej Hus Tirsdag klokken 07.45 – 16.45 Diverse lamper, en stol og en dametaske
Slagelse Munkestien Hus Torsdag kl. 21 – fredag kl. 6.45 Vinkøleskab, ovn, komfur, surroundsoundanlæg og Dewalt-radio
Dalmose Hyllestedvej, Hyllested Hus Torsdag klokken 4.45-16 Smykker og kontanter
Korsør Højbjergparken Hus Torsdag klokken 3.16 Ikke umiddelbart stjålet noget
Boeslunde Borgbjergvej Hus Tirsdag klokken 04.15 – 15.15 Intet stjålet
Slagelse Jyllandsvej Hus Mandag klokken 13.00 – 14.00 To Ipads og en bærbar computer af mærket Acer

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Dalmose Blomstervænget Klokken 21.30 – 22.15 Bestilt knallertkontrol: 2 knallerter truffet. 0 sager
Korsør Tårnborgvej Klokken 09.20 – 10.20 Bestilt færdselskontrol: 0 sager
Korsør Dyrehovedgårds Allé Klokken 20.30 – 21.15 Bestilt knallertkontrol: 3 knallerter truffet. 0 sager
Korsør Skovvej Lørdag kl. 19.20 – 20 To kørte uden at bruge selen
Slagelse Kongsmarksvej Lørdag kl. 20.55 – 21.40 Spirituskontrol: 20 køretøjer kontrolleret, tre kørte uden at bruge selen

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Fredag kl. 8.31 – 11.45 ATK 3540 409 110 km/t 154 km/t