Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 31.Januar til 8.Februar 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

SPRITBILISTER
Natten til torsdag var der indbrud i et hus på en adresse i Havrebjerg. Der blev bl.a. stjålet bilnøgler til to biler – en Peugeot og en Ford. Begge biler blev efterlyst, og senere torsdag morgen lagde en patrulje mærke til to biler, der matchede efterlysningen, som holdt parkeret på Storebæltsvej i Korsør ved en benzintank . En tjek viste, at der var bingo. I den ene bil sad en 15-årig dreng, som ikke havde den store lyst til at tale med politiet. Han blev anholdt og sigtet for biltyveri og for indbrud. Kort derfra fandt politibetjentene yderligere tre drenge på hhv. 17, 16 og 16 år som ikke helt kunne forklare, hvad de lavede på stedet. De blev også anholdt og sigtet for både indbrud og biltyveri. Alle fire drenge er fra Korsør.

SLAGELSE: Personpåkørsel
En 11-årig dreng mistede onsdag morgen klokken 7.18 livet i en tragisk ulykke på Kalundborgvej lidt nord for Slagelse. Den 11-årige gik på Kalundborgvej og ventede på skolebussen. Her blev han ramt af en personbil med en 41-årig kvinde fra Slagelse ved rattet. Drengen blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Slagelse, og politiet skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

HÆNDELSER
SKÆLSKØR: Kørte i havnen
Torsdag aften klokken 21.31 kom en 41-årig mand fra Skælskør kørende ad Havnevej i Skælskør. Formentlig fordi hans promille var noget over det tilladte, glemte han at dreje i et sving, så bilen fortsatte ligeud, hvor den påkørte en bjælke og fortsatte ned i vandet. Den 41-årige og hans hund kunne heldigvis selv komme ud af bilen. Han blev herefter sendt hjem for at få varmen sammen med en sigtelse for spirituskørsel.

SLAGELSE: Fire anholdte sigtet for tyveri af paller
En virksomhed på Odensevej i Slagelse har gennem nogle måneder været plaget af indbrud. Ved det seneste indbrud i weekenden blev der stjålet en del paller, og tyvene blev set i en Renault med udenlandske nummerplader. En par politibetjente på patrulje så tirsdag klokken 23.47 Renaulten på Kalundborgvej uden for Slagelse og besluttede at følge efter. Bilen havde kurs mod Odensevej, og politiet standsede den på Dalsvinget. Føreren var en 29-årig mand fra Høng, og med i bilen havde han en 27-årig kvinde fra Høng og to mænd på henholdsvis 19 og 29 år. De blev alle anholdt klokken 23.50 og sigtet for tyveri og forsøg på tyveri. De blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor de nu skal afhøres.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Gartnerhaven Hus Tirsdag klokken 13-20…25 Smykker
Slagelse Kalundborgvej Hus Lørdag kl. 12.30 – 19.30 Vides endnu ikke
Slagelse Vibevej Hus Fredag kl. 18 – 23.19 Smykker
Slagelse Ådalen, Havrebjerg Hus Torsdag klokken 2-6 To biler – og de formodede gerningsmænd blev anholdt fredag morgen
Slagelse Æbelgården Hus Onsdag klokken 16.15-18.05 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Hindbærvej Hus Tirsdag klokken 21 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Hindbærvej Hus Tirsdag klokken 14-22.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagels
e
Søndermarksvej Hus Tirsdag klokken 16.30-21.25 Smykker

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Antvorskov Alle Klokken 19-20 Ingen sager
Slagelse Mariendals Alle Søndag klokken 3.45 Målrettet narko- og spirituskontrol: fem køretøjer blev standset og kontrolleret. En person blev sigtet for spirituskørsel, kørsel uden førerret, kørsel frem for rødt lys samt for ikke at efterkomme politiets anvisninger.
Slagelse Kalundborgvej Søndag klokken 3.20 Målrettet narko- og spirituskontrol: otte køretøjer blev standset og kontrolleret. Ingen sager.
Korsør Motalavej Klokken 11-12 Fem biler standset og kontrolleret – ingen sager
Slagelse Klokken 8.30-13.30 20 biler standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre over for rødt, fire for at køre uden sikkerhedssele og en for at bruge håndholdt
mobil under kørslen
Slagelse Kierulffsvej Klokken 9-10.30 Syv biler standset og kontrolleret – ingen sager
Slagelse og Sorø Kommune Klokken 16-17.30 To blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen og en for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Slagelse Kierulffsvej Klokken 9.30-10 Ca. 30 personbiler tjekket – ingen sager
Slagelse Albert Ibsensvej Klokken 14-14.27 11 køretøjer kontrolleret – ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Omfartsvejen Klokken 8.12-14.05 ATK 1053 96 70 km/t 108 km/t Syv klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Klokken 5.25-12.20 ATK 5362 467 110 km/t 180 km/t Otte klip og to betingede frakendelser
Slagelse Slagelse Landevej, Sørbymagle Klokken 7.57-13.47 ATK 1474 29 80 km/t 109 km/t Et klip
Slagelse Slagelse Landevej Fredag klokken 5.45 – 9.32 ATK 1477 109 70 km/t 117 km/t Syv klip og en betinget frakendelse
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Klokken 5.59-11.57 ATK 4843 497 110 km/t 169 km/t 10 klip og to betingede fra
kendelser
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Klokken 13.56-20 ATK 5810 554 110 km/t 184 km/t 14 klip og fire betingede frakendelser
Korsør Vestmotorvejen Klokken 14.04-20 ATK 6394 654 110 km/t 175 km/t 16 klip og tre betingede frakendelser
Slagelse Slagelse Landevej, Sørbymagle Klokken 14.17-20 ATK 1593 83 80 km/t 123 km/t Fire klip