Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2023/11/06 til 2023/11/14.

KORSØR: Anholdt efter indbrudsforsøg
Politiet anholdt mandag klokken 17.27 en 44-årig mand. Anholdelsen skete, efter en kvinde sidst på eftermiddagen havde anmeldt til politiet, at en indbrudstyv havde forsøgt at brække et vindue op til hendes lejlighed på Tårnborgvej. Vidneforklaringer ledte politiet på sporet af den 44-årige, som blev sigtet for indbrudsforsøg. Han blev løsladt igen efter afhøring.

RUDS-VEDBY: Sparkede rude ind
Søndag klokken 4.26 fik politiet en anmeldelse om, at der var smadret en rude i en dør til en ejendom i Ruds-Vedby. Der blev fundet en mobiltelefon på stedet, og mens politibetjentene undersøgte gerningsstedet, dukkede ejeren af mobilen op. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, og da han ikke helt kunne redegøre for sin færden, blev han sigtet for hærværk. Den 19-årige blev anholdt klokken 5.35 og taget med til politistationen i Slagelse. Han blev løsladt klokken 6.28 efter afhøring.

SKÆLSKØR: Truede med kniv og brand
Politiet fik lørdag kort før klokken 1 en anmeldelse om, at en mand havde truet et par af sine kammerater med en kniv, og at han nu var på en benzintank på Næstvedvej i Skælskør. Her forsøgte han at sætte ild til et reklameflag og til en af brændstofpumperne, hvilket dog heldigvis ikke lykkedes. Det var en 17-årig mand, der blev anholdt klokken 1.08 og sigtet for forsøg på brandstiftelse, trusler og overtrædelse af knivloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han forklarede, at hans reaktion var en følge af kæresteproblemer. Den 17-årige blev senere lørdag kørt til behandling på sygehuset, da han var noget ude af balance.

SLAGELSE: 45-årig sigtet for trusler
Politiet kørte i går klokken 14.54 ud til Stenstuegade i Slagelse, hvor en mand var ret ubehagelig. Han havde bl.a. tilsyneladende helt umotiveret truet en forbipasserende mand på livet ved at sige, at han ville stikke ham med en kniv. Ud fra gode vidneudsagn fik politipatruljen kort efter fat i en 45-årig mand med ukendt adresse. Han blev anholdt og sigtet for trusler på livet.

SLAGELSE: Brand i hus
I går aftes omkring klokken 22 opstod der brand i et hus på Rensevej i Slagelse. Politi- og brandfolk var kort efter på stedet, og branden kom forholdsvis hurtigt under kontrol – men havde dog spredt sig op gennem etageadskillelsen og videre til taget. Heldigvis kom ingen til skade ved branden, som nu skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere.

SLAGELSE: Kvinde rev en anden kvinde i håret
Klokken 23.04 fik politiet en anmeldelse om, at der var to kvinder, som bogstavelig talt var røget i totterne på hinanden på en beværtning på Jernbanegade i Slagelse. En 39-årig kvinde havde tilsyneladende revet en anden kvinde i håret og slået hende i ansigtet med knytnæve. Så da politiet kom til stedet kort efter blev den 39-årige anholdt og sigtet for vold.

SLAGELSE: Mor og datter stjal sodavand
Politiet blev søndag sidst på eftermiddag kaldt til en dagligvareforretning på Stillingevej, da et vidne havde set to kvinder læsse en stor mængde sodavand ind i deres bil. Efter at have set videoovervågningen igennem, kørte politiet til en adresse i Korsør. Her fandt man den pågældende bil parkeret foran et lejlighedskompleks. På bilens bagsæde stod otte rammer sodavand, og i entréen stod flere af de stjålne rammer. De to kvinder blev begge sigtet for tyveri, og kan nu vente en bøde.

SLAGELSE: Sparkede på hoveddør
Det var tilsyneladende nogle uoverensstemmelser om betaling, der fik en mand i arrigskab til at sparke på en hoveddør på en adresse i Slagelse. I hoveddøren sad der en rude, som blev knust ved sparket, og derfor blev politiet tilkaldt. Ved hjælp af gode vidneudsagn fik politipatruljen hurtigt fat på en 27-årig mand, som blev sigtet for hærværk.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Solbakken Lørdag klokken 11.02 Intet stjålet  
Korsør Geddesøparken Mandag den 30. oktober klokken 10.00 – tirsdag den 2. november klokken 10.00 Endnu ikke opgjort hvad der er stjålet  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Valbyvej Onsdag klokken 16.25-17.45 Fire bilister blev målt til at køre med så hurtig hastighed, at det løste et klip i kørekortet og for en enkelt billist betød den hurtige hastighed en betinget frakendelse af kørekortet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Stillingevej Mandag klokken 13.28-19.20 926 53 50 km/t 84 km/t 5 klip og en betinget frakendelse
Korsør Tårnborgvej Søndag klokken 14.15-16.15 400 0 50 km/t
Korsør Skovvej Søndag klokken 16.55-19.31 335 8 60 km/t 90 km/t 1
Skælskør Sorøvejen Lørdag klokken 14.32-19.33 125 18 50 km/t 88 km/t 5 klip og en betinget frakendelse
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 07.00-08.50 520 2 60 km/t 72 km/t
Slagelse Hashøjvej Fredag klokken 09.28-10.30 12
Slagelse Skælskørvej Fredag klokken 11.13-13.20 371 22 50 km/t 73 km/t 4
Korsør Mælkevej Onsdag klokken 14.14-17.16 150 1 50 km/t 62 km/t
Skælskør Sorø Landevejen Onsdag klokken 18.37-20.17 27 0 50 km/t
Slagelse Valbygårdsvej Tirsdag klokken 12.26-16.31 542 27 50 km/t 66 km/t
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 13.28-19.20 1224 26 50 km/t 68 km/t
Korsør Skovvej Fredag klokken 08.42-13.37 765 27 60 km/t 92 km/t 4